Green Solution House, Bornholm

Vugge til Vugge - en bæredygtig tankegang

Johanne Bjørndahl fra CradlePeople og Martin Mantorpe fra NCC bød d. 12. April velkommen til et kick-off event  med Cradle to Cradle som omdrejningspunkt. ”Vi er midt i en brydningstid" indledte Martin Mantorpe og fortsatte: "Vi går fra det det lokale til det globale, fra det analoge til det digitale, fra det industrielle til videnssamfundet, fra det ekslusive til det inklusive, og fra det lineære til det cirkulære." I lyset af regeringens nye 2020-vækstplan, er dette vores bud på en vækstplan”

Martin Fluri fra Vugge til Vugge (Danmark) og Kasper Guldager fra GXN udviklingsafdelingen i 3XN , var inviteret til at fortælle om det fælles Realdania støttede projekt, der skal udmunde i en Cradle to Cradle byggeanvisning. Cradle to Cradle eller Vugge til Vugge er svært tilgængeligt at overføre direkte til byggeriet, derfor skal en anvisning hjælpe med at inspirere og konkretisere, hvordan arkitekter og byggebranchen kan implementere Vugge til Vugge-principperne, der overordnet beror på: Materielle kredsløb, brugen af vedvarende energikilder og biologisk mangfoldighed.

Martin Fluri viste ved dagens event forskellige eksempler på bæredygtige Cradle to Cradle-inspirerede løsninger, initiativer og virksomheder. Bl.a. Mærsk's Triple Line initiativ inden for kontainerskibe og Ford Motor Company, som har sparet 35 mio dollars ved at efterleve Cradle-tankegangen. Martin Fluri pointerede desuden, at perspektiverne ved innovativ finansiering og realisering af Vugge til Vugge-principperne i virksomheden, skal tænkes ind fra starten af. ”Vi er ved at løbe tør for materialer" understregede Martin Fluri. "Det handler om at gå ind i en process, hvor målet er at anvende nedbrydelige "grønne" materialer.

Spørgsmål som: er de genanvendelige materialer kompostérbare? Kan materialerne skilles ad? Er der brugt vedvarende energikilder? Er vand og luft rent, når det kommer ud igen? er vigtige at stille sig selv og virksomheden hvis ønsket om at efterleve de stramme Vugge til Vugge krav skal realiseres. Hvad vi oplever lige nu, når vi taler om Vugge til Vugge i byggeriet, begynder at minde om naturen, som materialebank, formgiver og designer, understregede Kasper Guldager. "Spild findes ikke i naturen, derfor er det vigtigt at virksomhederne og designerne ser deres praksis indefra."

Kasper Guldager præciserede yderligere, at målet ikke er en checkliste, der skal følges punkt for punkt ligesom en bageopskrift. Tværtimod, så er målet at udarbejde en tilgang, hvor hvert enkelt projekt, hver designer og hver virskomhed finder hvert sit individuelle fokus. Kasper præsenterede et konkret byggeprojekt, der efter hans mening, kan være med til at vise vejen for implementeringen af Vugge til Vugge i arkitekt- og byggebranchen. Eksemplet var det bæredygtige kongres- og hotelbyggeri på Bornholm Green Solution House.

Projektet er tænkt som en innovativ demontrationsplatform til inspirations- og vidensdeling inden for Vugge til Vugge specifikt og bæredygtigt byggeri i almindelighed lokalt, nationalt og globalt. 3XN samarbejder med Esbensen Rådgivende Ingeniører og William McDonough + Partners om Green Solution House, der forventes at stå færdig i 2012. Derudover er flere andre partnere inkluderet i processen, bl.a. Roskilde Universitets Center, Etisk Råd og Danmarks Naturfrednings Forening. Datoen for den endelige præsentation af Green Solution House på Dansk Arkitektur Center vil blive annonceret senere på året.

Læs mere om projektet på Bornholm:
http://www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=1224
http://www.brk.dk/bornholm/site.aspx?p=591  
http://www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=23  

Ydereligere information om Vugge til Vugge i arktekt- og byggebranchen:
http://www.arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/cradle-to-cradler-paa-bornholm  
http://www.arthitectural.com/3xn-and-william-mcdonough-partners-green-solution-house/  

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af Catherine Hemmert Lund

Catherine Hemmert Lund

Blogger
Cand.Merc.Int. i udviklingsstudier
Se Catherine Hemmert Lund's profil

Seneste indlæg

Back to top-da