Kan vi simulere os til bæredygtig udvikling? - output fra SimAUD, Boston, MA

Forskere fra hele verden var samlet til SimAUD (Symposium on Simulation for Architecture and Urban Design) i Boston den 4. – 6. april 2011. I løbet af konferencens tre dage blev det diskuteret, hvordan avanceret simulering kan være med til at kvantificere en bæredygtig byudvikling.

Under overskriften: ”Parametric Urbanism – The City of Love and Hate” præsenterede forskere fra Columbia University et dynamisk designværktøj, der kan optimere bystrukturer i forhold til arealanvendelse, tæthed, infrastruktur mv. Ambitionen er at opnå et heterogent netværk, hvor kvaliteter og funktioner er optimeret indbyrdes (f.eks. tiltrækker boliger grønne områder, men frastøder industri). Værktøjet anvender parametrisk simulering kombineret med en automatiseret multi-objektiv optimering. 

Christoph Reinhart, Harvard University, Graduate School of Design præsenterede artiklen: ”Solar Zoning and Energy in Detached Residential Dwellings”, der kvalificerer forholdet mellem byens tæthed (karakteriseret ved passivt soltilskud) og bygningens energiforbrug. I en amerikansk kontekst er der et begrænset energipotentiale i at udnytte passiv solvarme – hvilket betyder at lavenergibyggeri og passivt soltilskud ikke nødvendigvis er samme sag.  

Det store spørgsmål er, om vi kan simulere os til en bæredygtig fremtid? Konferencen gav ikke et entydigt svar. Simuleringer kan give enkelte uafhængige svar, men byen er et stort ”wicked problem”, der kræver en tværfaglig behandling. En opfordring skal dog lyde: at vi i fremtiden arbejder mod en mere målbar, bæredygtig byudvikling, hvor arkitektoniske teser og intentioner understøttes af kvantificerede simuleringer. 

Proceedings fra SimAUD kan hentes her

Henning Larsens nyhedsarkiv her