Giv mig dit tag ...

... og jeg skal give dig græskar, ærter, purløg, tomater, kartofler, agurker, æbler, porrer ...' er det tilbud Hollands første 'tagbondekone' Annelies Kuiper (37) har givet
husejere og virksomheder i det tæt bebyggede land. Hendes drøm er at anlægge gartnerier på taget af skoler, virksomheder og private hjem, hvor der skal dyrkes økologiske grøntsager til servering i kantiner og køkkener nedenunder.

Ideen opstod sidste sommer, da Kuiper læste en artikel i avisen 'Den Grønne Amsterdammer'. Heri stod, at efterspørgslen på økologiske fødevarer inden længe vil overstige udbuddet. Kuiper besluttede sig for at gøre noget ved dette problem, og gav sig til at anlægge spiselige taghaver inden for byens grænser.

Hvorfor flytter hun ikke bare på landet og dyrke alle de økologiske grøntsager hun orker? 'Så er man jo nødt til at transportere afgrøderne!' svarer Kuiper. 'På landet er der måske plads nok, men her i byen bor kunderne. Du er nødt til at gøre afstanden mellem afgrøderne og kunderne så lille som mulig for at undgå at belaste miljøet unødigt'.

Netop miljøet kan have meget gavn af taghaverne: et grønt tag virker isolerende om vinteren og sænker om sommeren temperaturen på et solophedet tag. Grønne tage har en positiv effekt på luftkvaliteten og biodiversiteten i vores byer. Derudover danner vækstlaget en buffer, der fastholder regnvand så det ikke belaster kloakkerne. Også Amsterdams Kommune kan se fordelene ved de grønne tage, og støtter fra marts 2011 begrønning af tage eller mure på over 40 m2 med 50 euro pr. m2.

Har dette inspireret dig til at skabe din egen spiselige taghave, så er der et par vigtige ting at tage hensyn til før du går i gang. Oppe på taget er der mere vind, og også mere sol, så det er vigtig at få skabt skygge og vindstille områder. Og så skal tagets bærende konstruktion tages i betragtning når der vælges afgrøder. Nogle tage kan uden problemer klare et jordbundslag på 50 cm, hvori både æbletræer og brombærbuske kan gro. Andere kan måske kun klare omkring 20 cm, hvilket dog stadig er nok til både græskar og jordbær.

(kilder: www.dedakboerin.nl, www.amsterdam.nl, 'Lof van het dak', artikel i NRC Handelsblad 19. marts 2011)