Grønne elementer i den bæredygtige by

Status pt
I Danmark bor 85 % af befolkningen i byer. Byer dækker 5-10 % af det samlede areal. En sådan udvikling af by og landet kan indebære en stor risiko for øget miljøbelastning. Når landskabet og de områder der før var grønne, i stigende grad befæstets, giver det grund til bekymring, dels i forhold til miljøet og dels i forhold til vores velbefindende i dette udvidede urbane landskab. Tendensen til urbanisering af de bynære landskaber påvirker og forandrer grundlaget for produktiv landbrugsjord og øger dermed presset på det åbne sårbare landskab. En sådan centrifugal udvikling af byen mod landskabet er på den ene side til fare for det åbne land, men omvendt kan det også være en ressource, idet der skabes et grundlag hvor nye forbindelser og dermed mulighedsrum kan opstå imellem by og land.  

Effekten af grønne tage og grønne mellemrum
Hvor byen er kendetegnet ved asfalt, beton, sten, stål glas - veje, bebyggelser, pladser og gader - er landskabet udenfor byen kendetegnet ved grønne strukturer, åbne arealer, tætte skovområder, søer og vandløb. Byens grønne områder træder frem i byens parker, på legepladser, grønne anlæg, men også i mere uformelle overskydende rum mellem og ovenpå de byggede strukturer. Ifølge Naturstyrelsen kan grønne tage eksempelvis optage op til halvdelen af det vand, der falder på taget og på den måde aflaste byområdet og kloakker. Vegetationen holder desuden på vandet, så gadeplanet og byens kloakker ikke belastes med for store mængder vand inden for kort tid. Når nedbøren ledes ned i kloakken via et grønt underlag nedsættes risikoen for, at kloakken løber over og skaber oversvømmelser der påvirker byrummet.

Grønne tage og grønne områder i byen virker derudover isolerende. Forskning på området viser, at større byer med store befæstede arealer ændrer klimaet lokalt (se blogindlægget 'Få en skyller på gaden'). Det kaldes ”varmeøer”. Den mest markante effekt af varmeøen, er at byområderne har et markant højere temperaturer end det omkringliggende land. Undersøgelser viser desuden, at større grønne områder og parker kan sænke temperaturen væsentligt i nærområdet (fx Fælledparken, men også mindre grønne områder i København). Erfaringer fra blandt andet Chicago har vist at bygninger med grønne tage bliver mindre varme om sommeren og mindre kolde om vinteren. Grønne tage har således både til formål at skåne miljøet, reducere energiforbruget – og dermed reducerer grønne tage byens samlede udslip af CO2. 

Lettere sagt end gjort
Desværre har der gennem de senere år været en tendens til at befæste flere og flere urbane arealer med fliser og asfalt. Planter i krukker og enkeltstående træer præger bybilledet, der hvor større grønne områder kunne anlægges. Tilsvarende bliver store træer, der kunne give skygge og skabe grønne rumlige miljøer, i stigende grad beskåret. Fremover bør man i planlægningen i højere grad overveje, hvordan planter, grønne områder og træer kan interageres i byplanlægning dels for at sænke temperaturen i det bebyggede miljø og dels for at skabe grønne bymiljøer, der er behagelige at befinde sig i. I Seoul har de blandt andet skabt blå-grønne byområder med vand og beplantning under asfalten. Og i Brooklyn, New York skal en ny park sikre at regnvandet renses før end det ledes ud i kanalen. 

Interesseret i forskning om det 'peri-urbane landskab'? Se mere her på PLUREL-projektet, som Skov & Landskab ved Københavns Universitet er leder af.