Grøn Vækst - Er alkymi svaret?

Bæredygtighedsrelaterede forelæsninger på Københavns Universitet
Københavns Universitet har lanceret en forelæsningsserie - Copenhagen Sustainability Lectures – der sætter fokus på klima og bæredygtighed. Forelæsningsrækken skaber synlighed omkring de udfordringer, vi står overfor, men også omkring de løsningsmodeller, som allerede findes og som nødvendigvis må udvikles. I den forbindelse gæster danske og udenlandske forelæsere KU for at stille skarpt på en bred vifte af aspekter, der eksisterer side om side, når vi taler om bæredygtighed. Økonomer, klimaeksperter, forskere inden for relaterede områder, elever, politikere og virksomhedsledere deler deres erfaringer og giver deres bud på, hvordan vi skal imødekomme udfordringerne.

Rammen for gårsdagen arrangement var grøn vækst i en tid med øget pres på klimaet og økonomien. Vicepræsident for bæredygtig udvikling i Verdensbanken Inger Andersen var i følgeskab af et panel bestående af: Prodekan og professor Katherine Richardson, Vicedirektør Tony Simons, World Agroforestry Centre (ICRAF), Direktør Bruce Campbell, Climate Change Agriculture and Food Security (CCAFS) og Direktør for udviklingspolitik, Ib Petersen, Udenrigsministeriet. Spørgsmål som hvordan skal vi forstå ”grøn vækst” og hvorledes sikrer vi vækst på en måde vi også skåner miljøet og sikrer vores velbefindende her på jorden, dannede omdrejningspunkt for gårsdagens faglige (og for så vidt personlige) udveksling af viden og erfaringer.  

Et momentum i konstant forandring...
Som jeg ser det, har vi at gøre med et nyt momentum - og også en ny form for momentum - der præger det globale samfund når vi taler om bæredygtighed og grøn vækst. Et momentum som dette kræver efter min overbevisning en ikke-monumental håndtering. Foranderlighed, kompleksitet og sammenhæng på lokalt plan såvel som regionalt og globalt er afgørende for at forstå og handle i forhold til det skifte og de udfordringer vi står overfor i dag. Grænser skal nedbrydes og nye fælles retningslinjer skal bygges op og udstikkes på tværs af fagområder, lokaliteter og modaliteter. Alt dette sker ikke på en gang, men fortløbende.

På den måde kan det grønne vækst paradigme som et momentum, opfattes som vor tids opgør med den systemiske orden og det klassiske vidensbegreb til fordel for en langt mere åben og bredere netværkstænkning og praksis, hvor der konstant krydses forbindelser og skabes ny mening på tværs af eksisterende grænser, miljøer og tilstande. Her er vi alle på alkymistisk vis skabere, men på sin vis også alle handlingslammede i forhold til de globale klimatiske, sociale og økonomiske forandringer vi desværre allerede mærker konsekvenserne af i vores hverdag.

Er alkymi svaret?
Alkymi er en tidlig videnskabelig og filosofisk praksis (alkymi/alkemi), der kombinerer kemi, fysisk, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst. Alkymi blev praktiseret i mange klassiske kulturer som i Egypten, Indien, Kina, i det gamle Grækenland, i Romerriget og i den klassiske muslimske kultur. I Europa er alkymi nok mest kendt fra middelalderen op til 19.årh som et komplekst netværk af mere eller mindre alternative skoler, filosofiske strømninger, strategier og metoder der rækker mere end 2500 år tilbage. De middelalderlige alkymisters forsøgte at frembringe guld ved forskellige kemiske reaktioner – de efterspurgte alternativer til den eksisterende orden – de var drevet af en konstant søgen efter eliksiren, der kunne forlænge livet og øge livskvaliteten (til uendelighed).

Alkymisterne ønskede kort sagt; at frembringe det muligt umulige. Så, i stedet for blot at efterlyse mere helhedsorienteret tænkning og såkaldte "bæredygtige" løsninger, som hverken arkitekter, planlæggeren eller bygherrer selv kan programmere sig til eller selv er i stand til at forudsige, er tiden inde til at bringe viden sammen på nye måder og med inspiration fra alkymisternes måde at tænke i nye baner og handle på tværs af væsensforskellige erfaringer, fagområder og perspektiver på liv, samfund, miljø, økonomi og kultur.