Odins plads Nørrebro, Ting og Wainø Landskabsarkitekter

Den blågrønne byrevolution -debatmøde

Jordbrugsakademikernes Forbund, JA indbød i starten af februar 2011 til debatmøde på LIFE i København. Den blågrønne byrevolution var temaet for aftenens debat. Byerne står overfor en ny udfordring, nemlig at flere og flere flyttet til byen, befolkningen vokser og vi har brug for flere fødevarer.Til at debattere denne problematik var indbudt tre repræsentanter fra forskellige fagretninger: Marie Ting- Landskabsarkitekt, Paul Rye Kledal – Fødevareøkonomisk institut KU LIFE, og Jens la Cour fra Dansk Naturfredningsforening. De tre oplægsholdere fremlagde deres bud på, hvordan man kan arbejde med natur i byen, hvilke nye teknologier og overvejelser der er omkring urban farming og optimering af fødevareproduktionen, samt hvordan vi kan få naturen mere ind i byen og drage nytte af den.

Marie Ting fremlagde tegnestuen Ting og Wainøs projekt, lommepark på Odins plads, Nørrebro i København, hvor de aktivt har arbejdet med at skabe en mere grøn by. Pladsen viser på poetisk vis, hvordan naturen bryder igennem belægningen og skaber et dejligt miljø – en oase i byens hårde beton. Den sender et budskab til omverdenen om, at naturen er kommet til byen for at blive, og blive brugt. Paul Rye Kledal fremlagde ideer til, hvordan vi kan begynde at sammentænke byen og kulturlandskabet, og hvordan vi kan optimere vores dyrkning af afgrøder på nye måder. Han kom med et konkret eksempel på dette ved et drivhus/ dambrug/ testcenter for zoologisk have i New York, hvor forholdene mellem forskellige produktionsformer er optimeret. Dermed er der skabt et selvforsynende økosystem inde midt i byen. Se video her.

Jens la Cour fortalte, hvordan vi kan bruge naturen til at løse nogle af de problemer vi står overfor – for eksempel med øget regnvand. Vi har i de sidste århundrede begrænset naturen, inddæmmet den og drænet den for at få det vi ønskede. Men nu mener han, at tiden er kommet til at vi begynder at se modsat på forholdene og bruge naturen til at imødegå klimaforandringerne og samtidig skabe kvalitet for byens borgere. Hvorfor skal husdyrhold være noget vi tager ud på landet og ser på om søndagen? Kan det ikke være en del af byens rum? Vi har fjernet os fra naturen, og i virkeligheden kan vi ikke leve uden. Efter oplæggene var der debat, og der var mange som havde spørgsmål. Der var desværre kun afsat 15 minutter til debatten, så det var begrænset hvor dybdegående emnerne blev behandlet. Der blev efterspurgt en mere teknisk tilgang til, hvad der fysisk og realistisk kan lade sig gøre.

Den manglende indsigt i hvordan man behandler den blågrønne strategi i kommunerne og hvilke initiativer der konkret er sat i gang, kunne have bragt mere substans ind i debatten. Dog skal det nævnes, at Marie Ting kom med information omkring en tilskudsordning ift. LAR – Lokal Afledning af Regnvand men de overordnede strategier og indsatsområder blev ikke diskuteret. Derfor synes jeg, at de tre oplæg kom til at svæve lidt i hver sin retning, og den knude som skulle binde dem sammen blev ved med at være usynlig. Paul Rye Kledals oplæg beskrev mulighederne, men der er langt til den dag hvor de bliver virkelige i vore lille land – tror jeg.
Ikke desto mindre så viser fremmødet ved gårsdagens debat, at det er noget som mange interessere sig for, og kan samle en lang række af fagligheder for en fælles sag. Det er stærkt, og jeg ser frem til næste debatmøde, med håb om længere tid til debatten.

Hvis du er interesseret i at se hvad man kan gøre ift. klimatilpasning, så se bloggen Kom godt i gang med klimatilpasning! her på sitet.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af stine_sonne

Stine Sonne

Caseskribent
M.Sc Urban Design
Se Stine Sonne 's profil

Seneste indlæg

Back to top-da