Byens landskab

I 1800-tallet boede det meste af verdens befolkning uden for byerne – i dag bor mere end 50 % af verdens befolkning i byer. På mindre end 200 år er den demografiske fordeling mellem land og by vendt 180 grader. Når byer vokser, sker det både vertikalt og horisontalt – i højden og i fladen. Byerne indoptager landskabet og landskabet bliver en del af byens nye rum, ja, byer bliver i sig selv landskaber. Det hele kan flette sig ind i hinanden. Byen kan flyde sammen med landskabet der tidligere markerede byens ukultiverede grænse – dér hvor det bebyggede miljø grænsede op til det åbne land.

Det bliver sværere og sværere at opleve byen uden at møde (grønne) landskabelige formationer. Traditionelt har vi defineret by og landskab som modsætninger til hinanden Når by og landskab ikke længere står i modsætning til hinanden – men i stedet indgår i et indbyrdes og uadskilligt forhold - opstår nye måder at se på og forme dette nye urbane landskab. Landskabsurbanisme forbinder en naturvidenskabelig tilgang med en social, æstetisk og oplevelsesorienteret tilgang til det møde. At se på byen ud fra en landskabsoptik giver ikke alene nye syn på byen. Landskabsurbanisme danner ligeledes grundlag for nye formationer og metoder som muliggør naturlig evolution i en urban kontekst. 

“The boundary between landscape and architecture barely exists anymore..” 

Arkitekt, Michael Maltzan

Hvis grænserne mellem landskabet og byen opløses, opstår en ny situation med nye vilkår, som udfordrer det byggede miljø og vores syn herpå. En vigtig opgave for arkitekten og planlæggeren i dag handler derfor om sammenspillet - om at bringe det ontologiske og det urbane sammen. Der er allerede flere eksempler på steder og byer hvor geografi, topografi og naturlig evolution tænkes ind i arkitekturen, planlægning og byudvikling. Landskabsarkitektur og landskabsurbanisme er hverken eller, men udspændt mellem planlægning og arkitektur i slægtskab med det skulpturelle, biologiske og økologiske felt. 

De udefinerbare grænser mellem landskabet og byen skaber et udvidet rum for udfoldelse – nye møder opstår, nye metoder afprøves og nye samarbejder dannes – på tværs af de traditionelle grænser. Så, i en tid hvor byerne vokser og bredere sig ud over landskabet, og hvor landskabet og byens grænser krydser hinanden, er det uundgåeligt ikke at understøtte denne naturlige revolution eller måske snarere urbane evolution… (?) Det afgørende her er måden, hvorpå planlæggere og arkitekter understøtter den udvikling og sikrer smukke overlap, hvor naturen, byen og landskabet som helhed kan mødes.

Aktuelt

Info om udstillingen MANMADE ENVIRONMENT på Dansk Arkitektur Center, (11.02.11 -  22.05.11) her

Læs mere om faget landskabsarkitektur her

Ekspertinterview med tidligere planchef i Barcelona Joan Busquets her

Blog om Københavns og Barcelonas udfordringer og landskabsorienterede helhedsplaner her 

Relevante cases: The High Line i New York, Lommeparker i København, Taghaver i Brooklyn, NYC, Biotoper i Cornwall, England 

Bæredygtige Byer™ anbefaler desuden at du læser

Lehman, S. The principles of green urbanism
Buijs, S. Megacities - expoloring a sustainable future
Yuen, B. Developing living cities 

- og du kan købe bøgerne i DAC's boghandel.