Kom godt i gang med klimatilpasning!

Hvad er mere aktuelt for tiden end klimatilpasning? Alle taler om det. I kommunerne er man godt i gang med at lave klimastrategier og indtænke klimaforandringerne i planlægningen. Netop det emne har jeg bland andet skrevet speciale om – altså klimatilpasning og planlægning.

Jeg er civilingeniør fra Aalborg Universitet og blev færdig i sommeren 2010, med mit speciale i Urban Design. Urban design dækker feltet mellem det arkitekturfaglige og ingeniørfaglige, hvilket betyder, at jeg er god til at kombinere teknisk viden (f.eks. om planloven, klimaforandringer, infrastruktur osv.) med den mere designmæssige æstetiske tilgang. I januar måned arbejder jeg her på Bæredygtige Byer, hvor jeg skriver på bloggen, opdatere databasen med nye cases, laver interviews mv.

Denne blog handler om klimatilpasning og hvordan vi bruger de tekniske data og konstruktionsmåder til at skabe rum med kvalitet for byen/ landskabet. Her vil jeg vise nogle af de initiativer som er kommet i den seneste tid, og give nogle gode eksempler på hvordan de kan implementeres i konkteksten på en måde som skaber merværdi for borgerne, både i Danmark og udlandet.

Vandmasserne som potentiale
I sensommeren så vi hvordan vores kloaknet ikke kunne følge med vandmasserne, og igen her i vinter fik vi problemer med smeltevand. Vi har allerede problemerne, og med de forestående klimaforandringerne bliver de ikke mindre. Derfor er der heldigvis allerede sat en række initiativer i gang som skal gøre os klar til at handle.
Man snakker om to muligheder for at håndtere den øgede og mere koncentrerede regnmængde. Den ene er at udbygge det eksisterende kloaknet, den anden er at bearbejde vandet på overfladen. Den ene udelukker ikke den anden, men finansieringen kan komme flere steder fra, hvis man vælger at håndtere vandet på overfladen. Desuden er det på længere sigt en billigere løsning, samtidig med at den giver mulighed for at integrere grønne og blå strukturer i byens rum (Politiken.dk).

Klimatilpasning står højt på dagsordning hos ladets kommuner
Klima og energiministeriet har lavet en landsdækkende undersøgelse om kommunernes klimaarbejde. I 4 ud af 5 kommuner landet over er man begyndt at se på hvordan man kan integrere klimaforandringerne i planlægningen, som mest drejer sig om stigende vandstand langs kysten, og øget regnmængde. Den største udfordring er på spillevands- og planlægningsområdet. Grunden til at man i langt de fleste kommuner har klimaændringerne højt på dagsordnen er fordi, der mange steder allerede er ved at ske forandringer. Derfor har lokalpolitikerne fået øjnene op (Klima- og energiministeriet).

LAR Lokal Afledning af Regnvand – en metode til at arbejde med vand på overfladen
I Danmark har vi langt de fleste steder et et-strenget kloaksystem, som betyder at regnvandet bliver blandet med spildevandet når det kommer ned i kloaksystemet – også selvom regnvandet ikke kræver den samme rensning som spildevand. Når det regner meget, har vi derfor meget spildevand at rense, og det kan systemet ikke klare og derved løber spildevandet ud urenset i vores åer, fjorde og vandløb. Derfor er det smart, hvis regnvandet kan blive behandlet uden om systemet.
Klima- og Energiministeriets undersøgelse viser også at 69% af de adspurgte kommuner allerede på nuværende tidspunkt anvender LAR i nye bebyggelser, og at flere kommuner forventer at gøre det i fremtiden. LAR er en metode, som kan bruges af alle som arbejder inden for det byggede miljø, da den bygger på nogle meget simple principper som er nemme at integrere. Metoden henvender sig derfor til både større og mindre projekter, og knytter sig til den lokale kontekst. Det betyder også, at der i LAR ligger store muligheder for at lave miljøer, som både er funktionelle og afhjælper vandproblematikken, men samtidig giver rumlige kvaliteter til det byggede miljø.

Idekataloger
Der er rigtigt mange projekter som er sat i gang for at gøre det lettere, at arbejde med regnvand. Et af dem er Vand i Byer. Det er et partnerskab mellem forskellige videninstitutioner, forsyningsselskaber, producenter og entreprenører, rådgivere og arkitekter, offentlige Institutioner og interesseorganisationer. Projektet har tre hovedaktiviteter, at udvikle nye teknologier, arbejde med værdiskabelsen, og integrere den nye viden i plansystemet. En del af projektet består også i et godt idekatalog over forskellige løsninger af LAR. Idekataloget giver et godt overblik over de forskellige principper og typer af overfladehåndtering af regnvand. Men det er ikke nogen arkitektonisk guldgruppe.

I partnerskabet Vand i Byer deltager to arkitektfirmaer, og ti rådgivende ingeniørfirmaer som repræsenterer den rådgivere og arkitekter. Derved viser det også hvordan projektet har prioriteret æstetikken og koblingen til byens fysiske rum. Arkitektfirmaerne Ting og Wainø Landskabsarkitekter og SLA Arkitekter med i projektet. Især Ting og Wainø landskabsarkitekter har arbejdet meget med bæredygtighed fra et mere teknisk perspektiv, og har nogle gode diagrammer som forklarer vandets proces i deres designs.

Et andet initiativ er Klimatilpasning.dk, som er Klima- og Energiministeriets database over de forskellige aspekter inden for klimatilpasning. Databasen har en god nyhedsside som blandt andet viser de forskellige kommuners tiltag på området, hvor man kan søge inspiration. Der er specifikke sites for virksomheder, borgere, kommuner mv. som beskriver hvad man kan gøre for at tilpasse sig og forbedre miljøet.

Arkitekter som har arbejdet med integreret design
Udover de to danske tegnestuer som er med i Vand i Byer, har vi her på Bæredygtige byer et par cases som kunne give inspiration. Tyske Atelier Dreiseitl har lavet en række projekter hvor de på en meget fin måde har integreret regnvand i byens rum. På Potsdamer Platz i Berlin har de vist hvordan regnvand kan bruges til at skabe kvalitet i byens rum, samtidig med at det gavner de omkringliggende bygninger og miljøer. De har også lavet en ambitiøs ABC-plan for Marina Dæmningen som skal sikre Shanghai mod oversvømmelser fra floden. Samtidig renser dæmningen regnvandet så det kan bruges til drikkevand, og dermed er med til at gøre byen uafhængig af vand udefra.

Et andet projekt er Sponge Park i Brooklyn i New York, som er designet af Dlandstudio. Her har man transformeret den kendte problematik som tidligere beskrevet, hvor spildevand og regnvand bliver blandet og det ledes ud i kanalen. På en simpel måde har man sepereret regnvandet fra spildevandet. Regnvandet løber gennem Sponge Park og bliver renset hvorefter det løber ud i floden. Hermed har man skabt en renere flod samtidig med, at borgerne i Brooklyn har fået et grønt område.
MVRDV har også arbejdet aktivt med vand i deres bebyggelse i Ypenburg, hvor boligerne ligger på øer omringet af vand. Den store vandoverflade sikre, at når der er pres på floden, kan vandet opstues omkring boligerne uden at de bliver oversvømmede. Vandet kan stige op mod en meter.

Der er ved at være rigtig mange projekter at lade sig inspirere af, som arbejder i feltet mellem det ingeniørfaglige og arkitektfaglige. Ved at sætte sig ind i de simple principper som LAR bygger på, kan man indtænke regnvandshåndtering i rigtig mange projekter, hvor det kommer til at indgå som en ’selvfølgelighed’ i designet, frem for et mål. Hvis det kan blive kutymen hos designere og ingeniører, så er vi nået rigtig langt i forhold til klimatilpasning både i ind- og udland.