Er bæredygtighed et kvalitetsbegreb?

Nyhedssiden Triple Pundit bragte den 5. jan. en artikel på baggrund af Advertising Age kåring af ordet ’Sustainable’ til at være et af de ti mest uforståelige og misbrugte ord i løbet af 2010. Men hvad er problemet med begrebet?Jeg har set lidt nærmere på begrebets oprindelse og hvordan vi bruger det når vi tale om forskellige bæredygtige projekter, nemlig som udtryk for en form for kvalitetsstempling.

Historisk tilbageblik
Ordets historie begyndte for alvor i 70’erne og 80’erne hvor man fandt ud af, at vores levevis gjorde skade på ozonlaget, og derfor kom miljøet til at fylde meget i debatten. Begrebet ’bæredygtighed’ har eksisteret i 24 år hvor Brundtland-rapporten , ’vor fælles fremtid’ første gang gav sin definition. Det helt nye var en systematisk kombination af emner som førhen var blevet behandlet isoleret. Det drejede sig om: udvikling (især ift. 3. verdenslande), globale miljøproblemer, befolkningsstabilisering, fred og sikkerhed og social retfærdighed – både geografisk og på tværs af generationer.
Gennem 90’erne kom ’The World Summit’ i Rio de Janeiro 1992, hvor verdens ledere mødtes for at drøfte de problemer som står overfor. Her fastsatte man de første retningslinjer for hvordan de enkelte lande kunne arbejde med bæredygtig udvikling gennem Agenda 21.
Gennem 00’erne kom der fokus på de forskellige aspekter, social bæredygtighed, økonomisk, miljømæssig mv. som One Planet Living, Grøn energi og IFHP-konference i København er gode eksempel på. Ved at dele bæredygtighed op i forskellige aspekter er vi kommet tættere på en måde vi kan arbejde med begrebet på og bruge det aktivt.

En bred definition OK?
I 2007 bloggede Malene Freudendal-Pedersen her på sitet om netop begrebet ’bæredygtighed’. Her skrev hun: ”Problemet med bæredygtighedsbegrebet er ofte, at vi forsøger at operationalisere bæredygtighed. Og dette giver store problemer. Bæredygtighed er nemlig ikke et uklart begreb, som vi skal præcisere for at kunne handle. Det er i stedet en tom betegnelse - og det er godt”
Hun mener, at bæredygtighed er lige som begrebet ’samfund’ som også er, hvad hun forstår ved et ’tomt’ begreb: ”Vi har ikke en fælles definition på, hvad samfundet er, men vi accepterer alligevel, at samfundet eksisterer.”
Hvis ikke bæredygtighed skal operationaliseres hvad skal det så? Jeg mener i modsætning til Malene at der er nødvendigt definere det klart og tydeligt, hvis man bruger ordet som et ’varemærke’. Så hvis man ønsker, at bruge begrebet for at få et bestemt produkt til at fremstå på en bestemt måde (f.eks. om det er en bygning, et materiale, eller en ny bydel), så har vi brug for at kunne klassificere bæredygtighedsbegrebet.

Statskontrolleret øko… bæredygtig?
For hvad afgør om et projekt er bæredygtigt eller ej? Hvis jeg bygger et hus ud af træ, så kan jeg i princippet kalde det bæredygtigt, da træ i fremstillingsprocessen har udledt mindre CO2 og endda nedbragt udledningen i CO2 regnskabet, end hvis huset var støbt i beton. Der er derfor i rigtig mange projekter som kalder sig bæredygtige, og det gør det svært for fagfolk og borgere at gennemskue hvilke projekter der i virkeligheden er bæredygtige.
I en national kontekst har vi bygningsreglementet og planloven som vores primære lovgivning til at sikre standarden af udviklingen i Danmark. Det er krav, som er sat fra politikernes side og som skal overholdes. Men fordi vi har et regelsæt til at sikre en vis form for kvalitet, betyder det ikke at dette er bæredygtigt. Med en form for ’bæredygtighedsreglement’ kan vi definere bæredygtighedsbegrebet og stille klare krav til det byggede miljø. Så kan man afgøre om et byggeri er bæredygtigt eller ej. Det er derved ikke længere op til den enkelte arkitekt/ bygherre/ myndighed, at afgøre om de ’synes’ der er tale om noget bæredygtigt.

Inspiration fra udlandet
I flere år har man i Tyskland, England og USA arbejdet på at udvikle certificeringssystemer som kan afgøre graden af bæredygtighed, primært ift. bygninger. I Danmark er man ved at følge trop. ’Green Building Council Denmark’ (DK-GBC) er ved at udvikle et system som er tilpasset danske forhold.

”Hvor målbar er bæredygtighed, hvad måles og hvad måles ikke, hvordan ligger det med måleusikkerhed, med pålidelighed og fremkommelighed?”

Er nogle af de spørgsmål som DK-GBC skal arbejde med siger Michael Korch, bæredygtighedskonsulent, DANSKE ARK (Arkitekten dec. 2010).

DK – GBC arbejder ud fra en forståelse af bæredygtighedsbegrebet som en tredeling, med et socialt, økonomisk og miljømæssigt aspekt. Her er man allerede begyndt at se bygningerne som en helhed over længere tid hvor andre elementer bliver tænkt ind, hvor ikke bare omkostningerne af byggeprocessen spiller en rolle. F.eks. er den sociale dimension afgørende for medarbejdernes produktivitet i kontorbyggeri, og kan man begynde at indregne sådanne aspekter i et byggeris samlede økonomi, så begynder bæredygtighedsbegrebet virkelig at vinde indpas også i arbejdsmiljødebatten.

Vi er godt på vej mod, at få et bæredygtigheds certificeringsværktøj på banen og det bliver spændende at se hvordan det kommer til at påvirke fremtidens bæredygtige arkitektur.

Links:
Moe og Brødsgaard om BREEAM programmet
Byggeriets evaluerings center
Renoveringsforum