Det gode, det skønne, det økologiske og det bæredygtige.

Diskussionen om efterkrigstidens moderne udvikling tog fart allerede i midten af 1960erne. På det tidspunkt var den vestlige verden styret af en stærk økonomisk vækst, hvor der blev produceret og bygget på livet løs ud fra en forventning om at skabe velstand, velvære og velfærd i samfundet. Det gik imidlertid ikke helt som forventet. Midt i den materielle fremgang meldte tvivlen sig - var det egentligt fremskridt, velfærd og øget livskvalitet, man realiserede? En manglende tro på funktionalismens arkitektoniske idealer voksede. De monotone, identitetsløse blokke, de snorlige veje, udstrakte parkeringspladser og endeløse græsplæner betegner periodens bymiljø og syn på samfundet i og omkring den historiske bykerne.

Modernismediskussionen omfattede den gang (og omfatter stadigvæk) et bredt spektre af områder inden for forskellige sociale, miljømæssige, økonomiske sfærer. Herunder en debat om livet og arkitekturen i den moderne by og i de 'anonyme' boligområder i byens udkant – i forstæderne. Men selvom målet var at sikre livskvaliteten og folks sundhed med lys, luft og grønne områder var virkeligheden en anden. Modernismens byggeri og byplan var (og er fortsat ) et klart billede på en hel periodes manglende forståelse for vigtigheden af arkitektonisk diversitet og social forskelighed. I takt med 60-70ernes opgør med funktionalismen voksede debatten om miljø og livskvalitet for den enkelte ligeledes.

Den 'byøkologiske' diskurs tog form fra midten af 1960erne, men fik først for alvor betydning for byggeriet og byplanlægningen op gennem 1980erne og i 1990erne. I dag er langt de fleste 'økologiske' krav fra den tid en realitet. 1960ernes 'økologiske' strømning er blevet det 21. årh’s ”bæredygtighed” der for så vidt, betegner samme ønske om at sammentænke miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn og behov. Selvom vi er nået langt siden 60erne er udfordringerne også yderligere intensiveret: Byerne vokser konstant, det samme gør verdensbefolkningen og energiforbruget. Både økonomien og miljøet er forringet. Mere end nogensinde før har vi brug for at revolutionere og vende diskursen ligesom de byøkologiske strømninger i 1960erne var drivkraften i opgøret med funktionalismen.

Bæredygtighed er vores fælles afsæt, men for at kunne realisere visionerne bag skal ordene først og fremmeste udtrykkes gennem handling. Grønne teknologier, lovgivning og krav gør ikke arbejdet alene. Smukke tiltag, tværfagligt samarbejde og ændrede dagligdags vaner er essentielt i realiseringen af et bæredygtigt samfund og en bæredygtig by - forstad, provins- eller landsby.

Bæredygtige Byer™ sætter bl.a. fokus på forstæder, provinsbyer og det åbne lands planlægning i forhold til de større byer og den bæredygtige udvikling heraf. Hvad skal bevares? Hvordan skal udviklingen foregå? Og hvem går i front? Det vil vi i den kommende tid se nærmere på.