Caring for Climate
FNs Global Compact og Caring for Climate
FNs Global Compact er verdens største initiativ rettet mod at styrke virksomheders samfundsmæssige ansvar. Det er et internationalt initativ der har til hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer verden står overfor. Med Global Compact er det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktiv del i den fælles udfordring og løsning heraf. Global Compact giver virksomheder mulighed for udveksling af læring og erfaring med andre virksomheder. Globalt er mere end 4200 virksomheder er i dag tilsluttet Global Compact netværket og fra Danmark har 54 virksomheder valgt at undeskrive retningslinjerne for Global Compact herunder Danske ARK og Dansk Arkitektur Center. Klik her for mere information om hvordan din virksomhed kan tilslutte sig Global Compact.
Caring for Climate initiativet er et frivilligt supplement til Global Compatcs socialt ansvarlige medlemmer, der ønsker at gå i spidsen for indsatsen mod klimaforandringerne. Initiativet tilbyder en ramme inden for hvor virksomheder sammen kan fremme udviklingen af (og arbejdet med) konkrete løsninger til at reducere deres virksomheds C02 udledning. Caring for Climate blev lanceret i 2007 og har siden da udviklet sig til det største klimainitiativ i verden. Mere end 300 virksomheder fra 60 forskellige lande har tilsluttet sig initiativet, heraf 22 danske virksomheder. Af danske store og mellemstore virksomheder der allerede indgår i Caring for Climate netværket er bl.a. A.P. Møller – Mærsk, Danisco, DONG Energy, Grundfoss, Novozymes og Henning Larsen Architects. Derudover er Rice A/S (indretning) og Pilgrim A/S (smykker) blandt de mindre danske der har valgt at støtte og promovere deres virksomhed via Caring for Climate.
Henning Larsens Tegnestue: Social inklusion og energioptimeret arkitektur i skøn forening
Hos Henning Larsen går social og miljømæssig ansvarlighed hånd i hånd. Ser vi bl.a. på kontorhuset til Energinet.dk’s medarbejdere i Ballerup, så har vi her et ægte lavenergihus der udelukkende ved hjælp af helhedstænkt design og optimering af husets geometri i forhold til solens bane over himlen, skaber et kontorbyggeri i laveste energiklasse. Husets energiforbrug ligger på kun 48,8 kWh/m2 årligt. Ved at indarbejde solpaneler, grundvandskøling og varmepumper i projektet reduceres husets energiforbrug yderligere til kun 35 kWh/m2 om året. Læs mere om Energinet.dk's nye lav-energi kontorbyggeri her.
Deltag i virksomhedsmøde om FN's Global Compact
Er din virksomhed gået i gang med arbejde med samfundsansvar eller er du blot interesseret i at høre mere om mulighederne under FN's Global Compact og Caring for Climate, så deltag i formiddagsmøde tirsdag den 10. maj 2011 kl. 9.30-12.30 i Væksthus Midtjylland, Åbogade 15, Århus 8200. Mødet er arrangeret af Væksthus Midtjylland, FN’s Udviklingsprogram og Udenrigsministeriet. Det er gratis at deltage i mødet.
For mere information og/eller tilmelding kontakt venligst:
Kurt Bøgild Kristensen, Vækstkonsulent, Væksthus Midtjylland, tlf. 70 22 00 76 / 23 98 39 61. mail. kkr@vhmidtjylland.dk
Vidste du, at visse byer også har en CSR-politik?
Et par eksempler: Manchester / London / Mere London
Forskningspaper fra SBI om virksomheders lokale ansvar ifm. kvarterløftprojekter


Kommentarer
Indsend kommentar