COP16: Kunst som kommunikation
Klimabyen
I løbet af de seneste uger har Cancún dannet centrum for verdens ledere, delegerede, virksomheder og NGO'er på klima- og energiområdet - 194 partier, minister og statsledere - FN-delegerede, NGO’er og internatinale medier. For at kommunikere budskabet til den brede offentlighed besluttede den mexicanske regering at skabe ‘Klimabyen’ (The Climate Change Village), som er et åbent udstillingsområde – en fælles platform – for dialog blandt NGO’er, private virksomheder og befolkningen om miljø- klima- og sociokulturelle emner.
Klimabyen fungerede under hele COP16 som en parallel udstilling specifikt målrettet til den brede befolkning og interesseorganisationer i deres arbejde med formidling, håndtering og begrænsning af klimaforandringerne. Klimabyen lå 13 km fra det centrale Cancún og derfor geografisk adskilt fra selve klimatopmødet. I Klimabyen var der foruden de fastlagte tematiske udstillinger, derudover også konferencer, koncerter og mere spontane debatter mellem Klimabyen’s besøgende. Omkring 1200 mennesker besøgte Klimabyen hver dag, herunder flere delegerede fra COP16, globale medier, turister og lokale Cancún-borgere.
Kunst som kommunikationsredskab
Den mest iøjnefaldende af Klimabyen’s udstillinger, var en kunstfotografi udstilling om den mexicanske kultur. Kunst og fotografier skabte sammen en unik udstilling hvor fokus (for en gang skyld) fjerne sig fra de kolde fakta vedrørende klimaforandringer. I stedet blev der skabt et visuelt, farverigt og sanseligt rum for refleksion og fordybelse i den mexicanske kulturs særpræg. At anvende kunsten og fotografiet til at formidle noget så faktuelt som klimaforandringer, gav en anden nærhed og bevidtshed om alvoren i de udfordringer verdenssamfundet står overfor.
Kunstneriske og visuelle udtryk fremmer den kvalitative forståelse af selv det mest komplekse stof på et umiddelbart plan, hvor videnskabelige fakta og grafer omvendt er sværere for den udenforstående befolkning at forstå. At benyttet kunst, billeder og andre visuelle udtryk, kan ofte medvirke til at formidle kompelkst stof som klimaforandringerne i særdeleshed er. På den måde kan kunsten måske blive medvirkende til at bygge bro over den dybe kløft, som fortsat eksisterer mellem videnskaben/eliten og befolkningen/massen.


Kommentarer
Indsend kommentar