På vej mod et bæredygtigt samfund
Set i lyset af regeringens nuværende vision forventes det at Danmark inden 2050 har gennemgået en altomfattende transformation. På det tidspunkt er Danmark, blandt de første lande i verden 100 % frigjort fra brugen af fossile brændstoffer. 29. september 2010 offentliggjorde den danske klimakommission den længe ventede rapport med resultaterne fra kommissionens seneste to års arbejde med Danmarks udfordringer på klima- og energiområdet. I forbindelse med rapporten fandt den verdensomspændende konference World Climate Solutions sted i Bella Centeret, København.
Blandt deltagerne af danske og internationale politikere, bygherrer og branchefolk blev der diskuteret klimaforandringer og udvekslet erfaringer i forhold til at skabe en bæredygtig fremtid og sikre grøn vækst i byer over hele verden. Det blev to intensive dage med visionære taler konstruktive sessions fra verdens ledende eksperter, højtstående politikere og førende virksomheder på økonomi-, klima- og energiområdet. På baggrund af de emner, dialoger og debatter der blev igangsat under konference står det i dag klart at der kom en helt del ud af konferencen, som groft kan opsummeres i de følgende fire hovedpunkter:
Holisme, regionalisme – og teknologi gør det ikke alene
Lord Anthony Giddens var blandt de inviterede eksperter, som havde ære af at sætte rammen for konferencen i Bella Centret. Ingen som Giddens formåede at sige det mere præcist og på en så overbevisende måde: Klimaforandringerne er den største udfordringen menneskeheden er blevet konfronteret med. Kun de virksomheder der for formår at tilpasse sig de nye tider og udfordringer overlever. De som ikke tænker i nye baner, vil i løbet af få år blive løbet over ende af et nyt marked hvor nye behov og grønne teknologier dominerer. Alligevel kan grønne teknologier ifølge Giddens ikke gøre det alene. Uddannelse og nye måder at tænke sammenhænge globalt og regionalt er altafgørende for at sikre samfundet på længere sigt.
I østen går det stærkt
På den ene side er det asiatiske marked og de asiatiske hurtigt voksende megabyer en trussel mod det europæiske og Nordamerikanske marked. På den anden side er den asiatiske udvikling og teknologiske overlegenhed en uundværlig ressource for resten af verdenen. At lande som Kina, Japan og Korea spiller med musklerne overfor den 'vestlige verden' er ikke til at overse. Omvendt er den teknologiske innovation, vilje og viden der eksisterer i de asiatiske lande altafgørende for resten af verden. Spørgsmålet er om den ’vestlige verden’ og de asiatiske lande skal opfatte hinanden som konkurrenter på green-tech markedet eller som medspiller på en global bane, hvor det handler om at sikre verdenssamfundet, klodens naturlige økosystem og den globale økonomi sammen. De asiatiske lande er langt fremme på green-tech området - og de vestlige lande har meget at lære førend de er på samme niveau som eksempelvis Kina - hvor vision, strategi og implementering går hånd i hånd, netop fordi de både har viljen og teknologien til det.
Klynger leder vejen
Klynger og forskellige former for formelle og uformelle partnerskaber kan komme til at fungere som vejvisere for andre. Klynger inden for grøn teknologi vil i fremtiden få en betydningsfuld rolle i forhold til at rådgive både private virksomheder og offentlige instanser. Videnspersoner og eksperter fra forskellige sektorer kan sammen fungerer som en slags 'fyrtårne', der tiltrækker offentlighedens og private interessenters opmærksomhed og dermed leder udviklingen i en bæredygtig retning både socialt, økonomisk og miljømæssigt.
Ren nordisk energi er merværdi
Udviklingen af rene energiformer er allerede langt i Norden. I et opgør med den puritanske form for bæredygtighed, hvor mindre forbrug, besparelser og nedjustering over hele linjen har været dominerende, foreslår de nordiske lande nu en form for 'bæredygtig merværdi'. BIG, Bjarke Ingels kalder dette koncept "Bæredygtig Alkymi" - hvilket overordnet handler om at gentænke bæredygtighed som en merværdi. Ikke at sammenligne med en ny livsstil, men en måde at forstå bæredygtige initiativer som værdiskabende faktorer der understøtter og supplerer det allerede eksisterende økosystem og kredsløb med noget ekstra.
Se Lord Anthony Giddens tale fra World Climate Solution, 29. september 2010


Kommentarer
Indsend kommentar