Ingen vand - Intet (by)liv

Mere vand
Vejudsigterne for fremtiden siger meget mere regn og flere tilfælde af ekstremvejrtyper. Men hvad kommer efter udfordringerne med at tilpasse de danske byer til meget mere regnvand? I flere byer og lokalplaner er vand blevet et vigtigt punkt på dagsorden. Dels som en ressource og dels som en udfordring for byerne, der i langt højere grad end tidligere skal forholde sig til og handle efter de nye klima- og vejrtyper. Regnvandsafstrømnings kvalitet er et højaktuelt team inden for regnvandsproblematikken over hele verden. I New York er de langt fremme i forhold til de stigende have og håndtering af tidevandsbølger. I London er bevaring af naturlige vandkredsløb og biodiversitet et vigtigt indsatsområde, særligt i forbindelse med planlægningen af OL, hvor flere forhenværende bynære naturområder skal udbygges til sportsfaciliteter eller på anden vis indgå i den overordnede OL-byplan. Se og læs andre gode "best practice" vand-caes her. 

Afstrømning, nedsivning og rensning
I Danmark arbejder kommuner og byer landet over, men også de højere uddannelsesinstitutioner som arkitektskolerne, DTU og KU-LIFE, specifikt med regnvand og regnvandsafstrømning. Og på grund af Danmarks internationalt set høje standarder for vandets kvalitet og skrappe miljøkrav, er vi faktisk ret langt fremme når det handler om at udvikle nye og mere effektive metoder til sikring af regnvandsafstrømningskvaliteten. Det kan derfor virke paradoksalt og ikke mindst frustrende, at vi endnu ikke har fundet metoden eller de nødvendige redskaber til at kunne gennemføre en fuld implementering af nye teknologier på området, som rent faktisk fungerer og holder. 

Regnvand skal håndteres lokalt. Tag- og vejvand skal anvendes til formål i det område, hvor regnvandet opsamles. Det er blandt andet anbefalingerne fra Skov og Landskab, KU-LIFE, hvor der forskes inden for nedsivning, rensning og rekreativ anvendelse af 'relativt' forurenet vand, altså regnvand der kommer fra tage og/eller veje, som eksempelvis kan genanvendes til rekreative formål i byrummet. Under ledelse af blandt andre professor Marina Bergen Jensen (KU-LIFE) har studerende og forskere fra Skov & Landskab, KU-LIFE, arbejdet intensivt med et pilotprojekt i Ørestad omkring filtrering af regnvand ved hjælp af forskellige lagdelinger i jorden. Lag som på flere måder mimer naturens og jordens eget nedsivnings- og rensningssystem. 

Dobbeltporøs filtrering (DPF), som forsøgsprojektet kaldes, handler overordnet om at tænke rensning af regnvandsafstrømning ind i et mere samlet og langt mere naturligt nedsivnings- og udledningskredsløb, som minder om det vi kender fra eksempelvis morænelag, hvor vandet siver ned igennem flere forskellige lagtyper, hvorved vandet renses. Målet med forsøgsprojektet er at undersøge, hvordan man kan sikre regnvandets kvalitet til bl.a. rekreativ anvendelse. Mere specifikt handler det om at sikre kvaliteten af det relativt forurenede vand i Ørestaden, der ligesom alle andre steder skal være klart fra bund til overflade, når det anvendes til eksempelvis rekreative formål som der er tænkt i Ørestad, hvor vand som element er inkorporeret i de nyetablerede offentlige rum, pladser og i forbindelse med passager mellem husene i Ørestaden.

Vand skaber liv
Når der i dag tales så meget om vand og ikke mindst om regnvand, så er det på den ene side, fordi vi går en fremtid i møde, hvor særligt regnvand og oversvømmelser i vores del af verden bliver en stadig større og mere presserende udfordring. På den anden side spiller vand som ressource og virkemiddel i eksempelvis rekreativt øjemed en vigtig rolle for byen og for folk i byen, som nyder godt af vandets umiddelbare frugtbare, rensende og livlige karakter. Også byhistorisk er der en lang tradition for at anvende vand for at få byrummet specifikt og byen i sin helhed til at fremstå mere rig, frugtbar og levende i bogstaveligste forstand. Vand skaber liv – og vand skaber byliv – så hvorfor ikke benytte sig af alt det regnvand, vi er og bliver så enormt rige på i fremtiden?

Regnvand skal opfattes som en ressource, ikke som et problem byen blot skal skille sig af med. Det er snarere måden, hvorpå vi opsamler, renser og genbruger regnvandet til andre formål i byrummet og udfordringen i forhold til at sikre kvaliteten af det genanvendte regnvand, som er den største udfordring lige nu. For der er ingen tvivl om, at lysten til at anvende regnvand er der – ligesom regnvandet er der (helt naturligt) – men vi mangler stadig de nødvendige redskaber for at kunne sikre kvaliteten og den mest bæredygtige og sundhedssikrede brug og genbrug af regnvandet. Derfor er udfordringen ikke blot at bringe (regn)vand ind i bybilledet, men at finde metoder til at rense og genanvende regnvandet på måde, så vi fremadrettet kan sikre at det kan indgå som en helt naturlig del i byens naturlige økologiske kredsløb, som i forvejen afhænger af blandt andet vand.