Klimaforandringer og bæredygtighed – men hvorfor sker der ingenting?

Beviserne er uundgåelige. De seneste to årtier har videnskabsmænd og verden ledende eksperter fremlagt fakta om vores livsstil, (over)forbrug og klimamæssige konsekvenser heraf. Samtlige beviser leder til samme konklusion: At der er et presserende behov for at ændre måden, vi (for)bruger klodens naturlige ressourcer for at sikre vores egen og jordens fremtid. Derfor virker det paradoksalt, at størstedelen af verdens befolkning hverken ser eller forstår alvoren i det globale klimaproblem, vi står overfor. De livsnødvendige livsstilsændringer hos befolkningen set i forhold til blandt andet fødevarer, transport og energiforbrug er fortsat udeblivende. Hvad er årsagen til denne uoverensstemmelse?

FN har udgivet en rapport - Task Force on Sustainable Lifestyles - som forsøger at give svar på, hvorfor vi oplever denne uoverensstemmelse mellem det presserende klimaproblem og samfundets (manglende) handling som sådan. Et centralt afsnit i rapporten behandler blandt andet måden, hvorpå ’bæredygtighed’ kommunikeres i forskellige sammenhænge. Resultaterne viser, at den måde bæredygtighed indtil nu er blevet kommunikeret ofte har været og stadig er forbundet med en negativ sprogbrug og en normativ adfærdsregulering: Gør det ikke sådan! Sorter skraldet! Sluk lyset! Tænk! Spar på energien! Det må du ikke! osv. 

Rapporten fremlægger en undersøgelse, hvor resultatet viser at størstedelen af kommunikationen omkring bæredygtighed indtil nu har været (og stadigvæk er) både normativ og negativ. En sådan form for kommunikation er alt andet en tiltalende og det virker åbenlyst heller ikke på det samfund, som den henvender sig til. I kølvandet af de undersøgelser bør samtlige organisationer, politikere og reklamefolk således nå til erkendelsen, at den hidtidige negativt stemte og for så vidt adfærdsregulerende kommunikationsform bestemt ikke er den mest effektive og langt fra den mest konstruktive, når det handler om at få folk til at ændre deres livsstil og daglige vaner. 

Rapporten anbefaler, at det vi før har behandlet som begrænsninger og forhindringer, nu skal vendes til muligheder og potentialer. Formålet er at skabe mere positive og fremadrettede billeder frem for de dommedagslignede profetier, samfundet indtil videre er blevet bombarderet med visuelt og verbalt. Mennesker har brug for motivation. Vi kender det formentligt fra os selv - pisk virker ikke - tværtimod! Udfordringen ligger altså i måden, hvorpå der formidles og kommunikeres, når vi taler om eksempelvis bæredygtighed og bæredygtig udvikling. FN anbefaler i rapporten, at kommunikation heraf fremhæver potentialer og muligheder frem for udfordringer og begrænsninger. Ifølge FN’s anbefalinger er positive scenarier og optimisme roden til den bedste og mest effektive kommunikation og oplysning, som kan få samfundet og den enkelte borger til at handle bæredygtigt.