En fremadrettet vindmøllepolitik?

Tirsdag 12. oktober indviede Danmarks Klimaminister Lykke Friis endnu en gigantisk havvindmøllepark, denne gang syd for Lolland. Det særlige ved denne park af 90 vindmøller er, at vindmølleproducenten hverken er danske Dong eller Vestas, men i stedet den tyske vindmøllegigant Eon. Med endnu en havvindmøllepark opført giver det anledning til at spørge, hvor mange flere vindmølleparker vi vil se i fremtidens landskab? Og ikke mindst hvordan sikrer man, at de danske producenter forbliver på det danske marked i en tid, hvor vindmølleindustrien og vindenergien som ressource internationaliseres?

Både Tyskland og England skal skabe store vindmølleparker. De er efter sigende bagud med deres målsætninger, hvorfor vi i de kommende år vil se både stigende priser som et klart resultat heraf. Ligesom vi inden længe formentligt vil nå til erkendelsen af, at det er og bliver vindmølleproducenterne, der sætter prisen på energi. Hvad kommer der til at ske, når det danske vindmøllemarked internationaliseres? 

Der er ingen tvivl om, at markedsvilkårene har ændret sig og fortsat er under forandring. En svensk vindmølleproducent har netop trukket sig ud af Danmark og det statsejede Dong opgiver helt at bygge landvindmøller. Havvindmølleparker er fremtiden og indvielser af den type, som fandt sted i denne uge på Lolland, vil vi uden tvivl komme til at opleve mange flere af. Udviklingen af vedvarende energi fra blandt andet vindkraft går den helt rigtige vej. De danske havnvindmølleparker er kendt verden over og de danske vindmøller står som visuelle makører for Danmark's ambitiøse klimaplan. Og netop derfof er det ligeledes uundgåeligt ikke at undre sig en smule over, hvorfor en konkret og fremadrettet vindmøllepolitik, som er til fordel for det både danske land, de danske byer og de danske vindmølleproducenter endnu ikke er vedtaget.