Kunst, leg og byudvikling
Tid og Kultur kan agere løftestang for udvikling af byområder. Leg kan skabe liv, engagement og involvering – det samme kan kunsten. Midlertidige kunstneriske og iscenesættende indgreb kan tilføre nyfortolkende aftryk og bidrage til at udvikle bylivet.
Landskabsarkitekt Bettina Lamm, Skov & Landskab, KU og Charlotte Bagger Brandt, RÅDERUM bygger bro mellem kunst og byudvikling og inviterer til konference under overskriften: Samtidskunst, leg og midlertidighed - redskaber for byudvikling.
Ifølge initiativtagerne vil konferencen have et tværfagligt snit. Formålet er at sammentænke og krydse nye forbindelse mellem den planstrategiske, den landskabsarkitektoniske og den kunstkuratoriske tilgang til byrum, byliv og byudvikling.
Blandt de inviterede er: Raumlabor (DE), Rebar (USA), stadsarkitekt Tina Saaby, KØS, Museet for kunst i det offentlige rum, Køge Kyst, Givrum, Karoline H. Larsen med Creative Actions og Urban Play.
Dato: 14 oktober, 2010, Sted: Lokale 23.0.50, Søndre Campus, Københavns Universitet Amager, Njalsgade 76, 2300 København S., Pris: 800 kr.
Online tilmelding via KU/LIFE
Kursusleder/ansvarlig Betinna Lamm, bela@life.ku.dk i samarbejde med Råderum – kontor for samtidskunst. Ved yderligere spørgsmål kontakt: SL-arrangementer@life.ku.dk. For telefonisk henvendelse, kontakt Anne Nysted, tlf. 353 31623 eller Britt Majgaard, tlf. 353 31769.


Kommentarer
Indsend kommentar