Mellem effektivitet og tilstrækkelighed

I sidste uge holdt Wolfgang Sachs en forelæsning på Roskilde Universitets Center, hvor han talte om velstand i forlængelse af den økonomiske væksts tidsalder. Han havde en lang række interessante og opfindsomme ideer om, hvordan man kan dreje begrebet 'vækst' og forventningerne hertil i forsøget på at skabe et bæredygtigt samfund.

Det giver ikke mening, hvis jeg forsøger at gennemgå alle hans pointer, dem kan I læse i nogle af hans mange publikationer – og for dem af jer, der også læser tysk, er der endnu mere at vælge i mellem.

Blot for at give et overordnet indtryk af tankegangen, talte han meget om at være opfindsom med hensyn til at anvende ting på en mere intelligent måde, for eksempel i forhold til energieffektivitet eller vandeffektivitet. Og han påstod, at det ofte er nye virksomheder, der går efter disse løsninger. Det er her vigtigt ikke at forveksle opfindsomhed med smarte teknologiske løsninger, der synes at være vejen frem i dag, hvor udvidelse for enhver pris medfører investeringer i nye risikofyldte teknologier. Nogle af dem er ikke engang nye – som for eksempel atomkraft. Hans utopiske forslag var små, men forbundne, med henvisning til ’smart grids’ omfordeling fra energi+ huse osv.

Det interessante for mig var skiftet fra ejerskab til adgang. Hvordan kan det være, at vi synes, at vi behøver at eje alle de ting, vi bruger i dagligdagen - biler computere, køleskabe osv.? I stedet for at placere det bæredygtige ansvar hos forbrugeren burde man i stedet placere det hos producenten, der kunne underlægges beslutningen om, at for eksempel alle køleskabe skal være AA energimærket.

For at tage tankegangen et skridt videre, henviste han til ideen om at nedsætte vor tids hastighed, hvilket ville nedsætte både produktionsomkostninger og energiforbrug… Interessant – er dette overhovedet muligt – jeg går ud fra, at Virilio ville sige ’nej’.