Gamle træer fra Vesterbo plantes i disse dage i Ørestads Bypark. Foto venligst udlånt af Ole Ziegler/By & Havn

Ørestad får nye gamle træer

Træer, der har stået på Vesterbro i op til 25 år, er i disse dage i færd med at blive genplantet i Ørestad Bypark. De ældste af træerne kommer fra Vasbygade på Vesterbro, hvor de egentlig skulle fældes som følge af bygningen af Metro Cityringen. I stedet har man reddet 15 af dem, som vil blive genplantet i Ørestad Bypark. Alene træernes rødder kan veje op til 4 tons. De resterende træer kommer fra planteskoler, hvor de har vokset sig så store, at planteskolerne ikke selv kan flytte dem. 


Det er Grundejerforeningen Ørestad City, der står for aftalen om de nye gamle træer. "Det har været et stort ønske for mange brugere af byparken, at der skulle komme flere træer. Dette ønske bliver nu opfyldt med plantningen af nogle relativt store træer. Nu glæder vi os til at se, hvordan parken tager sig ud, når træerne springer ud," siger formand i grundejerforeningen, Esben Sloth. Inden for de næste par uger plantes 12 egetræer, 10 elletræer, 6 platantræer, 25 spidsløn, 9 fuglekirsebær og 38 lindetræer. 



Når man bygger by på bar mark, som vi jo gør i Ørestad, så skal man normalt vente lang tid, før man får store egetræer i byens parker. Her fik grundejerforeningen mulighed for at skubbe lidt bagpå udviklingen og få store træer meget før end tidligere og det glæder mig. Derudover viser initiativet et stærkt lokalt engagement, hvor stærke lokale kræfter arbejder for at gøre bydelen endnu bedre at opholde sig i”, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen. NORD Arkitekter er hyret af grundejerforeningen til at stå for udarbejdelse af planteplan samt tilsyn med udførelsen af arbejdet. 



Gamle træer fra Vesterbro får nyt liv i Ørestad Bypark. Foto venligst udlånt af Ole Ziegler/By & Havn

Det er af stor rumlig og oplevelsesmæssig værdi for Ørestad, at træer af denne størrelse kan plantes i byparken. Ved placering af træerne er der lagt vægt på at markere indgange og stier, så man ved færdsel i parken får en varieret rumlig oplevelse. Træerne plantes primært i grupper af samme art for at styrke den rumlige oplevelse og give træplantningerne hver sin egen karakter”, siger landskabsarkitekt Kamilla Iversen fra NORD Arkitekter.

Det er Nordisk Træflyt, der står for at flytte træerne, der har en rodklump på op til fire tons. Det er en særlig maskine med spidse skovlblade, der hiver træet op med rod og genplanter det igen på dets nye placering. 



Udover træerne i byparken er der også to såkaldte lommeparker på vej i Ørestad City. Anlæggelsen af parkerne begynder også i denne uge. De to nye lommeparker ligger mellem V-Huset og Porthuset samt ved Bella Hus. Det er Grundejerforeningen Ørestad City, der står bag projekterne.

For yderligere informationer: Kontakt pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 3376 8900, pga@byoghavn.dk

Læs også pressemeddelelsen fra Ørestad

Kommentarer

Although I don't understand the foreign language, the pictures speak a thousand words!

I have never seen a tree extractor like in the first photo. Looks like it does a clean and neat job. Or is this a tree planter?

The bottom photo shows a very classy L-shaped balcony design. I like it, the way it is staggered on different levels. Where is this building, by the way?

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af Anna Esbjørn Hess

Anna Esbjørn Hess

Projektleder
Se Anna Esbjørn Hess's profil

Seneste indlæg

Back to top-da