Tæthed – et undervurderet miljøaspekt

Planlæggere kender til vigtigheden af begrebet tæthed. Ingen tvivl om det. Men hvad med beslutningstagere og embedsmænd? Ved de noget om det? Tilsyneladende ikke nok, men det er forhåbentligt på vej til at ændre sig.

Med den finansielle krise er der en reel mulighed for at få debatten om tæthed, som bæredygtig faktor, ind i rampelyset. Og spørgsmålet om, hvordan vi kan udvikle bæredygtige byer, hænger i høj grad sammen med tæthedsdiskussionen.

Krisen har ført til genoptagelse af debatten om ”limits of growth” eller grænser for vækst. På konferencen ”Growth in Transition” i Wien forleden, diskuterede man netop bæredygtig vækst. Er man interesseret, vil jeg anbefale at kigge på nogle af de spændende præsentationer fra eksperterne. De formår at ramme kernen i debatten om bæredygtigt miljø og økonomi. Hvilken type vækst ønsker vi i fremtiden? Hvordan kan vi præge transformationsprocessen hen imod en mere bæredygtig dagsorden? Det er umuligt at dække alle aspekter i en én blog, men der var ét slide jeg vil fremhæve.

Nina Eisenmenger, fra the Institute of Social Ecology (IFF-Vienna, Klagenfurt University) gav en præsentation om “Ressourcebrug og økonomisk vækst” og med denne slide fortalte hun om befolkningstæthed og brug af vores ressourcer.

Lande med lav befolkningstæthed bruger mange flere ressourcer, specielt inden for fossile brændstoffer. Det er selvfølgelig vigtigt, at skelne mellem udviklings- og industrilande, men der er et markant spring i gruppen. Det er tydeligt, at en sammenligning mellem lande og befolkningstæthed ikke er til at overføre 1:1, i alle aspekter af tæthedsbegrebet, men der er en klart sammenhæng. Det kommer ikke som nogen overraskelse, specielt mht. mobilitetssektoren, hvor mange undersøgelser bekræfter det.

Men tæthed er stadig ikke et centralt emne i miljøpolitikken. Højere priser på vore ressourcer og økonomisk krise kan meget vel ændre på det, for det er ikke kun forhøjet efterspørgsel på olie, som skaber højere priser, der er også et stort pres på malm- og mineraludvinding.

Som vi kan se, er der tale om et paradigmeskift omkring vurderingen af voksende forstæder (suburbanization) og byernes udbredelse (urban sprawl) i forbindelse med højere oliepriser. Vores livsstil og kultur er vigtige faktorer, når man taler om bæredygtighed.

Så opgaven ligger i, at udvikle byer af højeste kvalitet og i at opgradere byens eksisterende urbane miljøer, så de bliver attraktive igen.

Vancouver er, endnu engang, et godt eksempel. Ikke kun fordi de afholder vinter OL, men på grund af deres Ecodensity program, som vi tidligere har beskrevet her i Bæredygtige Byer. Programmet har ledt til mange fornuftige debatter og byen Vancouver definerer og kommunikerer begrebet tæthed som meget vigtigt. Det er ikke kun vigtigt på grund af processerne og tiltagene, men det ses som en mulighed for at skifte fokus hen imod at reducere vores ”carbon footprint” (vores CO2 udledning) og i sidste ende, øge vores livskvalitet.

Oversat fra engelsk af redaktionen