Kan arkitektur ændre adfærd?

Onsdag 24. februar var kick off for DAC’s arrangementsrække i forbindelse med 3XN udstillingen, Mind Your Behaviour. Det foregik i en fuldt pakket sal med over 130 tilhørere, hvor Kim Herforth Nielsen startede efterfulgt af Ulrich Knaack.

Kim gennemgik en række af 3XN’s projekter og understregede de vigtige sociale aspekter der ligger i udformningen af deres arkitektur. Trappen et vigtigt gennemgående element, som det ses i f.eks. Horten, Landsbanki og i Ørestad Gymnasium. I gymnasiet ligger trappen ligger midt i bygningen og er bred og stor og har flere afsatser, hvor man kan stå og hænge ud. Eleverne bliver desuden opfordret til altid at bruge trappen, frem for elevatoren. Det bliver dagligt til mange ture op og ned for de 1400 elever der, som de fleste andre, har brug for at bevæge sig noget mere.

Med Middelfart Sparekasse understregede Kim, hvor vigtigt det er at inkorporere sociale og bymæssige funktioner i huset. At bygningen ikke kun fungerer som en bank, men som et sted der kan samle byen til forskellige lejligheder. Det samme gælder Museum of Liverpool, som ikke blot er et udstillingshus, men også et mødested for Liverpools indbyggere.

Naturens konstruktioner har altid været en vigtig inspiration for arkitekter og konstruktører. Det ses tydeligt i planerne for det nye Danmarks Akvarium i Kastrup, hvor spiralen (fortalt med billeder af sneglehuse, vandhvirvler og galakser) tegner husets grundplan og udformning. Heri ligger også en vigtig branding af huset, som ser meget karakteristisk ud når det ses fra et fly på vej, til eller fra, Kastrup Lufthavn.

Research must fail

Til sidst blev der vist eksempler fra 3XN’s Research & Development afdeling, GXN. Nye, intelligente materialer der bliver brugt i facaderne i f.eks. Kubus i Berlin. Materialer som gør facader selvrensende og beton der er i stand til at opvarme og afkøle, hvilket alle giver store besparelser i CO2 regnskabet.

Det gav en naturlig overgang til Ulrich Knaack, der er arkitekt, facadespecialist og professor ved to universiteter i Tyskland og Holland. Han viste en række eksempler på innovative løsninger, skabt af ham selv og i samarbejde med sine studerende. Det var alt fra beton der kan oplagre energi, flydende facader, indbyggede balloner som lysregulering, vakuumpakkede pap facader, selvrejsende konstruktioner, adaptiv isolering og til sidst om mulighederne med Rapid Prototyping. Alt sammen skabt under mottoet ”research must fail”, som understreger vigtigheden i, at man mislykkes mange gange på vej mod nye opdagelser.

Rapid Prototyping, eller 3D print, er under en rivende udvikling og i dag kan man producere modeller og prototyper i mange forskellige materialer. Caterpillar i Californien er f.eks. ved at udvikle noget de kalder Contour Crafting, som skal resultere i on site print. Til sidst kan det ende med en megaprinter der laver et helt hus ad gangen, tanker som mange arkitekter, bl.a. hollandske Winy Maas fra MVRDV, har arbejdet med. Sci-fi ideer som måske er på vej inden længe, ifølge Knaack.

Begge oplægsholdere kredsede omkring emnet adfærd, Kim om hvordan arkitektur kan ændre på adfærd og Ulrich om hvordan arkitekturens bestandele kan ændre adfærd efter mennerskers, naturens eller andre ydre eller indre påvirkninger. Men kan arkitektens formmæssige tricks reelt ændre på adfærd? Det er svært at sige, specielt uden at have oplevet den omtale arkitektur på egen hånd. Jeg har da været inde i Ørestad Gymnasium og ved at det er en meget populær skole, men har arkitekturens udformning virkelig en så stor effekt som påstået? Jeg vil gerne tro det, men er ikke helt overbevist. 

Arkitekter og planlæggere har altid haft store visioner og outrerede ideer og nogle er bedre end andre til at udtrykke det i tekst og visualiseringer, men oplevelsen på stedet følger ikke altid visionen. Knaack præsenterede de kolde facts og videnskaben er svær at hamle op imod arkitekturens vævende og bløde værdier. Byernes fremtid er afhængig af innovation og forskning inden for bl.a. nye materialer og teknikker der ikke tærer på vores, i forvejen, slidte planet.