Grønnere bliver det vist ikke

Forleden fik jeg tilsendt et link til en hjemmeside om... græs?! Linket ledte nærmere bestemt til et gør-det-selv græsur udviklet efter ’vertikale have-koncepter’. Og straks blev min nysgerrighed vakt og undersøgelse af denne nye og for mig ukendte form for ’grønt design’ iværksat.
Uret er designet af J Yu fra Yanko Design i glas og stål og kan huse sin helt egen hjemmegræsplæne eller andre små planter, et do-it-youself græsur. Græsset er tænkt som en levende og naturlig luftrenser, der konstant trimmes til en forudindstillet længde af de skarpe visere, som minutterne glider af sted. Og er man lidt kreativ på det grønne område, kan man - med tanke for miljøet og maven - snildt så vækster, der kan konsumeres, da de afklippede toppe opsamles i en særlig beholder. Man vander i toppen og samler i bunden – temmelig snildt, æstetisk enkelt og smukt. Eneste problem er at holde liv i planterne og lære at afkode klokken, hvilket undertegnede stadig knokler med.

En hel verden af vertikalt græs
Idéen med en luftrensende græsplæne på væggen er dog ikke helt unik. Argentinske Ustatic udviklede i 2006 ’the ustatic wall grass concept’; en grøn, luftrensende væg lige til at sømme på væggen i lejligheden og skabt efter teorien om, at levende græs i hjemmet er gavnligt.
Tanken er dekoration eller alternativ forgrønnelse af små rum uden baggårde. Det kunstigt såede græs skulle have samme luftrensende effekt alle andre levende medlemmer af det grønne naturmiddel.
I mit forsøg på at forstå det mærkelig ur, kom jeg også forbi hjemmesiden Lushe Urban Greening; en hel verden for ’vertikale haveentusiaster’. En flok entusiaster, som dyrker de vertikale haver, har skabt en hjemmeside smækfyldt med tips og trick til DIY-projekter som moshuse, et græsspejl, en transportabel vertikal have, en guide til at få græs til at vokse på væggene og endda en kombineret vertikal have og fiskedam samt en masse andet grønt og lodret.
Også fastcompany har bragt en lille oversigt over en række forskellige forslag til grøn vækst på væggene, og hvordan man ikke skal gøre det. Her kan man blandt andet finde London-hotellet The Athaneums udendørs mosaik af levende planter på facaden, som dog for en novice indenfor den beplantede verden ikke adskiller sig meget fra den velkendte og udskældte arkitektens trøst; Mosstikas noget mere kreative brug af facadeplanter som kunstværker samt eksempler på, hvor trist det kan se ud, når man glemmer at vande og vedligeholde.

Drømmen om totaldesign
Disse forskellige bud på brugen af levende materiale indflettet i arkitekturen og som udgangspunkt for design trækker på ideologien og drømmen om en sammensmeltning af forskellige materialer, teknologier og discipliner. Ved at gøres græsset til en essentiel del af urets funktion, forsøger Yu at gøre det ofte så kritiserede glas og stål levende og samtidig kombinere discipliner som innovation, teknologi og design i samarbejde med brugeren.
Om det så virker er et helt andet spørgsmål. Man kan gribe de i skala mindre produkter an som en slags moderne bonsaitræ, der skal nurses dagligt. Og her midt i vinterens indtil nu vildeste snestorm, kunne jeg da godt tænke mig at have noget grønt at se på. Men med manglen på grønne fingre og min formåen til at slå alt grønt ihjel, ville det være et dødsdømt projekt at invitere et sådan ur indenfor. For at ikke at tale om, hvor mange gange, jeg ville tage fejl af klokken. I stedet nøjes jeg med at glædes over, at en hel verden af græs findes derude, og at vi har en masse vertikalt hængende haveentusiaster til at tage sig af den.