Foto: Fabio Aro, Flickr Creative Commons

Gadehjørner har reddet mange unge fra at dyrke sport

Sådan har Jytte Abildstrøm engang udtalt sig og i dag er gadehjørnet, parkeringshuset og legepladsen blevet byens nye arenaer. 

Ifølge WHO/HEPA er 2/3 af den voksne befolkning alt for slappe og får slet ikke rørt sig nok.
Med 1 ud af 5 EU borgere dømt inaktive, resulterer det i 600,000 dødsfald årligt. Det svarer til 5,3 millioner gode leveår. Et spild af gode leveår som folkene bag Streetmovement prøver at gøre op med. Streetmovement er en flok entusiaster, som arbejder med at sprede, det de selv kalder en godartet bevægelsesepidemi. De underviser børn og unge, arbejder med formgivning af byens rum så de opfordrer til leg og bevægelse og deltager i forskningsprojekter omkring træning, krops- og bevægelsesfilosofi.

Fredag 12. februar afholdte Streetmovement en konference på Carlsberg om byudvikling, bevægelse og sundhed, med en række forskellige foredragsholdere. Carlsberg lagde hus til konferencen i Dipylonsalen og har også lånt et af deres gamle huse, Halmlageret, til bevægelsen. Her skal der bygges indendørs parkourbane, så disciplinen også kan trække folk til i vinterhalvåret.

Reclaim the city
Streetmovement har allieret sig med Shelley Smith, arkitekt og ph.d. fra Aalborg Universitet, som fortalte om potentialerne for aktiv udnyttelse af det offentlige rum. Byrum er i dag præget af kontrol og regler hvis programmering styrer vores bevægelse. Shelley mener, at med parkour opdager man nye sammenhæng i byen, får ejerskab og skaber en unik identitet. Man oplever byens skalaskift og opnår en frihed fra de prædeterminerede regler, som dikterer brugen af byrummene. Byens potentiale realiseres igen og igen.

Arkitekt Anne Nørgaard arbejder med strategisk udvikling på Carlsberg og vendte spørgsmålet om, hvordan man skaber byliv? Anne mente, at det er uhyre vigtigt at være åben for andres ideer. Det tager 20-25 år at skabe en by(del) og overgangsfaserne er vigtige aktivitetsskabende begivenheder. Disse begivenheder kan f.eks. findes indenfor kunst og bevægelse. Carlsberg satser på byliv NU og ikke først om 20 år, det har en meget vigtig demonstrationsværdi.

Parkour disciplinen blev herefter forklaret af Stephane Vigroux fra Paris og Dan Edwardes fra London. De er begge parkourveteraner og store profiler inden for disciplinen. Bevægelsen er over 20 år gammel og har efterhånden opnået et stort socialt aspekt, med ungdomsprogrammer, undervisning og et stort internationalt netværk. Dan mener, at parkour og freerunning, leder en tilbage til ens cro-magnon rødder og det skal nok passe. 

Målet med konferencen var, at diskutere hvordan man starter den godartede bevægelsepidemi. Hvad skal det til for at få folk op af stolen og ud på gaden og gi' den gas. Jeg ser frem til, at følge Streetmovement i deres kamp for folkesundheden.

Desuden deltog følgende som oplægsholdere:
Finn Berggren, WHO/HEPA og forstander for Gerlev Idrætshøjskole, Arkitekt Mikkel Ruggaard, Jeppe Skovgaard, projektleder på Halmlageret og Martin Kallesøe fra Streetmovement:CPH.

Kommentarer

Hi Charlotte, thanks for the comment.
I am sure that traceurs find a way to negotiate any urban obstacle.. 
Whats a pk stance?

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af Fredrik Gyllenhoff

Fredrik Gyllenhoff

Blogredaktør
Arkitekt maa, byplanlægger
Se Fredrik Gyllenhoff's profil

Seneste indlæg

Back to top-da