Byerne viser vejen frem

Frustreret efter COP15? Det behøver du ikke at være. Det er byerne, der virkelig rykker på klimaområdet. 

Der er ingen tvivl om, at COP15 var en skuffende oplevelse. Der er der blevet reflekteret meget over på det seneste. Over hvad det betyder for international klimapolitik. Kommer der andre muligheder for at redde klimaet i FN regi?

Måske er det ikke det rigtige spørgsmål at stille. I interviewet med Antony Giddens understreger han kompleksiteten i klimapolitik. ”Klimaforandringer er meget, meget langt fra alle andre politiske mærkesager, man har skulle tage stilling til,” siger han.

For at være helt ærlig, var mine forventninger til COP15 ikke særlig store. Jeg har, sammen med den østrigske delegation, deltaget i COP1 i Berlin og COP3 i Kyoto. Jeg fik indsigt i, hvor meget der skal til, for at mere end 190 lande kan finde et fælles kompromis. 190 lande med vidt forskellige interesser og positioner, alle med forskellige politiske systemer og kulturer. Både i de formelle FN forhandlinger og i de uformelle forhandlinger på gangene er man ikke i stand til at håndtere den enorme opgave, det er at opnå en global enighed om CO2 reduktioner.

Under COP15 var der flere konferencer om byernes rolle på klimaområdet. Fredrik skrev fra Borgmestertopmødet om forskellige lokale initiativer rundt om i storbyerne. I midten af december var der konferencen Ecocity i Istanbul og jeg havde muligheden for at deltage på Global Urban Summit konferencen i Rotterdam lige inden COP15 i København.

Den amerikanske økonom, forfatter og klimadebattør Jeremy Rifkin har ret i, at byerne er længst fremme, når det kommer til konkrete tiltag og initiativer i klima- og energipolitik. I dag bor halvdelen af jordens befolkning i urbane områder og bruger 2/3 af den primære energi, mens de producerer over 70 % af det globale energirelaterede CO2 udslip. Det er et godt tegn, at det forholdsvis konservative Energy Agency (IEA) nu endelig fokuserer på byernes rolle. En ny undersøgelse viser, at i 2030 vil byerne som resultat af forøget urbanisering være ansvarlige for 76 % af det samlede globale energi relaterede CO2 udslip.

Nogle af fordelene ligger i byernes tæthed. Tætheden er ikke blot en rumlig dimension, men også en politisk. Korte afstande og nære netværk er meget vigtige i beslutnings-og implementeringsprocesserne.

Der er gode eksempler på, at forandring og nytænkning er muligt. Igen var det Vancouver, der imponerede - både i Rotterdam og Istanbul med ambitiøse mål og et indtil videre succesfuldt program for nedsættelse af indbyggernes CO2 aftryk. Planen hedder Vancouver 2020 og er inspirerende og motiverende læsning. Brent Toderian, planchef i Vancouver, siger: ”Vi er langt fremme i forhold til andre nordamerikanske byer. Trods det er vi ikke bæredygtige nok. Vi har brug for yderligere tiltag for at reducere vores CO2 aftryk.”

Det er motivationen, vi har brug for. Det er ånden i ægte forandring.

Blogindlægget er oversat fra engelsk af redaktionen.