Hvordan design kan skabe nye løsninger

Eller som det præsenteres i Emily Pilloton nye bog ’Design Revolution – 100 Products That Empower People’. Emily Pilloton's udgangspunkt er, at design løser problemer med elegance og fremsynethed, at det er et menneskeligt instinkt og at mennesker i udgangspunktet er optimistiske. Jeg er glad for dette optimistiske budskab og det giver bestemt håb for fremtidige løsninger på de udfordringer i relation til bæredygtighed, som vi p.t. skubber foran os.

Jeg bliver lidt mere skeptisk, når sætningen fortsætter med: 'Og alle problemer enten kan blive defineret eller løst med en design løsning. Og at der i en ideel verden ikke ville være brug for denne bog, fordi designere ville være mere ansvarlige og socialt produktive medborgere.' Den sidste del af sætningen er sådan set rigtig god, da ansvaret for en mere retfærdig og bæredygtig verden er mere opnåelig, hvis det er et fælles ansvar.

Der hvor min skepsis træder ind er der, hvor design af ’de rigtige’ objekter bliver set som det, der kan forandre verden. Der er ingen tvivl om, at det er super vigtigt og at det gør en forskel. Men der er lige en parentes med nogle økonomiske og politiske strukturer, som alverdens design ikke kan løse. Med mindre vi da taler om design af globale systemer – men det er ikke en del af denne bogs formål. Når jeg alligevel er glad for denne her bog. skyldes det understregningen af design som socialt entreprenørisme, som aktivisme og som katalysator for forandringer af verden.

Sjovt nok bladrer jeg straks frem til den del, der handler om mobilitet, hvor projektet ’Basic Utility Vehicle (BUV)’ er et rigtig godt eksempel på netop design, som forandrer og letter hverdagslivet samtidig med, at det er sætter fokus på mulighedsforskelle i verden. For dem, der ikke endnu har tænkt tanken, er BUV en kommentar til den stigende forelskelse i firehjulstrækkere som Sports Utility Vehicles (SUV) i den vestlige verden. I mange storbyer rundt omkring i verden er der kommet et stigende antal af disse store SUV’er, som bruges til at transportere individer rundt på asfalterede veje med dertil stigende risici for andre trafikanter. En BUV er designet til landmænd og handlende i U-lande som på den måde får mulighed for at transportere varer og skabe udvikling og forbedring af livskvalitet.

En BUV har ikke samme komfort eller glimtende design som en SUV. Til gengæld er den designet og bliver brugt til at transportere varer og mennesker via svært fremkommelig infrastruktur eller mangel på samme. Så ja – design kan forandre livskvalitet, og det kan være aktivisme og bemyndige mennesker, men helt alene kommer det trods alt nok ikke til at forandre verden. U-landes handlende og landmænd vil nok på trods af BUV’en stadig få underpris for deres varer, således at de gennem en række kapitaliserede led kan blive solgt med stor fortjeneste til forbrugere i I-lande.

Men læs alligevel Emily Pilloton’s nye bog. For den er optimistisk, fremadsynet og sætter fokus på alle de muligheder, vi allerede har, men som vi ikke er gode nok til at bruge.