City traffic - bus, car and pedestrians 7 July 2006, by Alex S Flickr Creative Commons

Det handler om mobilitet i fremtiden, ikke om fremtidens bil

Fremtidens bil er kilde til stærk debat. Elbilen synes  at være en kritisk teknologi for fremtidens mobilitet. Næsten alle bilproducenter har præsenteret et bilkoncept baseret på el. En del af dem bliver lanceret og er tilgængelige i 2010 (f.eks.. Nissan). Den moderne sportsbil Tesla Roadster åbner nye døre for interessenter og skal vi sige konventionelle bilister. (primært mandlige såvidt jeg kan observere)
Mindre modeller som den eksisterende norske elbil Think er realistiske valgmuligheder de kommende år. Personligt ser jeg optimistisk på denne markedsudvikling, faktisk er det min overbevisning at der vil være forskellige former for el-biler til rådighed indenfor nogle måneder. 

Vil den elektriske bil ganske enkelt erstatte den benzindrevne? Og er det en bæredygtig vej at gå?   

Jeg tror det ikke. For det første er der tekniske aspekter at tage i betragtning. Elbilen skal først overvinde flere væsentlige udfordringer. Her blot et par eksempler: 
- Der er behov for en fuldstændig ny infrastruktur og effektivt lade system (Shai Agassis Better Place projekt giver et bud på en innovativ tilgang til den udfordring)
- Markedssituationen og tilgængeligheden af nødvendige råmaterialer (f.eks. lithium til batterier) dette skaber en hel stribe åbne spørgsmål.
- Der skal skabes fælles internationale standarder mellem forskellige producenter og modeller
- Mobilitet er et spørgsmål om kultur, også.  

Vi bør ikke undervurdere disse spørgsmål, og der er mere at overveje:

Det er et spørgsmål om indstilling. Hvad er innovation?

Udvikling og etablering af forskellige typer af fremdrift er naturligvis en innovativ proces. Men hvad er målet bag? Er det at redde bilindustrien ud af sin værste krise? Er det et svar på energikrisen? Eller, ikke at forglemme, en del af løsningen på klimakrisen? Er der andre overvejelser, f.eks. at den måde vi planlægger vores byer på er så gennemsyret af mobilitet set fra bilisternes synsvinkel at andre spørgsmål om livskvalitet har fået mindre prioritet? Er det det vi ønsker?
Det er min klare overbevisning at bæredygtighed er blevet en væsentlig drivkraft i denne innovative proces. Vi er nødt til at gentænke vores mobilitetssystem. Nye modeller er nødvendige og mulige. Udviklingen af den elektriske bil er en chance for netop det. Især når udviklere tænker i systemer og ikke blot i teknologier. Og ja, det gør det hele langt mere komplekst. Men vi er nødt til at acceptere at vores verden handler om at håndtere kompleksiteter. Og, ej at forglemme, er en social del af livet. 

Infrastruktur er nødvendig: Byer er eksperimentarier for innovation

Som del af et projektudviklingsteam på elmobilitet, blev det meget tydeligt for mig, at det igen er byerne, som repræsenterer det ideelle eksperimentarier for forbedring af nye løsninger på mobilitet. 1:1 erstatningen af benzindrevne biler med elbiler er ikke mulig i stor skala, på nuværende tidspunkt. De kritiske udfodringer er  infrastruktur, ideelt set fælles almen infrastruktur. Tætte områder skaber muligheder for biler, der kun kan køre kortere distancer. Cykler og kollektiv transport er i sagens natur stadig at foretrække. Men biler kan bruges på mange forskellige måder. Kodeordet her er forskellige. Hvorfor f.eks. ikke forbedre og tilbyde økonomisk-effektiv og fordelagtig anvendelse af biler i stedet for at arbejde på en model, baseret på dyrt ejerskab af en bestemt bil. Jeg ved delebiler ikke er noget nyt, men det er også kun et kapitel i en endnu uskreven bog.

Læs mere om fremtidens mobilitet i byer (projekter og tilgange) og synergi med Smart Grids i næste uge.  

Kommentarer

Elbiler er ikke en bæredygtig løsning:

En rapport, udført for WWF i Tyskland, konkluderer, at elbiler i dag er mere skadelige for klimaet end traditionelle biler. EOF mener, på baggrund af rapporten, at fremtidens beskatning bør indrettes efter CO2-udslippet pr. km - også for elbiler.

Rapporten konkluderer, at hvis man blot slutter en elbil til elnettet, vil den hverken i dag eller i 2020 være mere effektiv eller klimavenlig end en traditionel bil. I bedste fald vil den i 2020 ikke være mere klimaskadelig end en bil, der kører på diesel. Viviane Raddatz, som er ansvarlig for analysen, peger på, at vil man undersøge den reelle klimaeffekt, skal man sammenligne elbiler, der kører på strøm fra kulkraftværker med nye biler.

Energi- og olieforum (EOF) mener, at rapporten fra WWF sætter endnu et alvorligt spørgsmålstegn ved den afgiftsfavorisering, som et flertal i Folketinget har givet el-bilerne frem til 2012. Direktør for EOF Peter Stigsgaard siger: "Den tyske rapport fastslår, at CO2-udslippet er lige så stort – og undertiden større - ved el-biler end ved dieselbiler. Når politikerne om kort tid skal i gang med en omlægning af bilafgifterne, så de i højere grad end i dag fremmer klimamålsætningerne, må fremtidens beskatning indrettes efter CO2-udslippet pr. km."

"Moderne, effektive dieselbiler og hybridbiler vil, så længe europæisk el-produktion i så høj grad er baseret på kul og naturgas være attraktive, når det drejer sig om at reducere CO2-udslippet fra transporten. Derfor skal el-bilerne – ligesom øvrige biler - naturligvis have en afgift baseret på CO2-udslippet", slutter Peter Stigsgaard.

Den egentlige pointe er at biler ikke er nogen løsning på samfundets mobilitetsproblemer. Det er letbaner, cykler og gang derimod.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af Georg Guensberg

Georg Guensberg

Konsulent indenfor politisk ledelse og strategisk kommunikation i Wien. Professielt fokus på energipolitik og clean tech spørgsmål.
Se Georg Guensberg's profil

Seneste indlæg

Back to top-da