Foto: Hausenberg, Studietur til Sluseholmen

Hvordan skal vi bo?

Københavns Kommune afholdt tirsdag 5. maj 2009 et hørings- og debatarrangement om fremtidens boligpolitik. Høringens udgangspunkt var, at det skal være nemmere, billigere og bedre at komme til at bo i København. Omdrejningspunktet var en bearbejdning af Københavns boligpolitiske strategi struktureret omkring de tre temaer: bæredygtighed, social mangfoldighed og tryghed.

Som optakt til høringerne har der været tre studieture til boligområder i København, hvis formål var at perspektivere de indsatsområder, som den boligpolitiske strategi skal adressere. Omkring 120 personer deltog i høringen, og der var mange perspektiverende indspark til den løbende diskussion mellem de seks paneldeltagere, som var gennemgående i høringens tre temaer.

Boligpolitik er et emne med mange indgangsvinkler præget af forskellige holdninger i relation til ejerforhold, sociale opgaver, individuelt eller kollektivt ansvar m.m. Diskussionerne gik fra SSP samarbejdets betydning for tryghed over til mere overordnede diskussioner om, hvilken slags verden vi ønsker og om finanskrisen kan få os til at stoppe op og overveje, hvad fremtidens visioner består i.

Der blev også brugt en del tid på at diskutere social mangfoldighed, og hvordan vi skaber blandede boligområder med plads til alle. Her kom der mere konkrete ideer på banen i forhold til at skabe fællesskaber og bæredygtighed i nogle af Københavns almennyttige bebyggelser. Professor John Andersen, RUC, havde konkrete forslag til, hvordan det store antal af studerende med behov for billig husleje kunne blive en aktiv del af denne proces.

Send den ’unge fattige kreative klasse’ ud og aktivere boligområder. Vi skaber en kulturel boliganvisning, hvor de unge rykker ud sammen i et projektorienteret praksisfællesskab. Vi skal gøre København til et participatorisk og økologisk planlægger-laboratorium

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af Malene Freudendal-Pedersen

Malene Freudendal-Pedersen

Mobilitetsekspert, cand. techn. soc. PhD
Se Malene Freudendal-Pedersen's profil

Seneste indlæg

Back to top-da