Foto: andreasnilsson1976 July 1. 2008, Flickr Creative Commons

Danmarks grønne tænketank er kommet godt fra start

CONCITO – Danmarks grønne tænketank - holdt i denne uge sit første ordinære rådsmøde efter at have eksisteret i 8 måneder. Tænketankens primære formål er først og fremmest at præsentere scenarier og analyser af mulighederne for en bæredygtig udvikling. Og som klimaets ambassadører påpege, når mulighederne ikke udnyttes.

CONCITO har i de forløbne 8 måneder produceret rapporter og oprullet scenarier inden for alle de størrer aktuelle miljøområder. Resultaterne er blevet formidlet direkte til beslutningstagere i det politiske, i det private og i det offentlige rum. Rapporterne er blevet til som et resultat af arbejdet i CONCITO’s undergrupper.

På rådsmødet udtrykte formand Martin Lidegaard sin glæde ved det store engagement og frivillige arbejde, som CONCITO er stærkt afhængig af: ”Det har rent ud sagt været både imponerende og stærkt opmuntrende, så mange arbejdstimer vores medlemmer har valgt at putte i CONCITO,” siger han.

Det, der i høj grad også giver CONCITO sin styrke, er den lange række af rådsmedlemmer, der lægger gratis arbejde i at få skabt synlighed og viden om en bæredygtig fremtid. Som chefen for et rådgivende ingeniørfirma sagde med et stort smil: ”Som chef for et konsulentfirma kan det godt være lidt svært at forklare sine medarbejdere, hvorfor vi betaler 5.000 kr. for at få lov at lave gratis arbejde for CONCITO.”

Martin Lidegaard kom med et af svarene på ovennævnte, da han påpegede, at det virker som om, at der i det private erhvervsliv er en større handlingsparathed end i folketinget og EU.

Der er stadig meget at gøre for CONCITO. Et af de meget spændende initiativer er 10 ’Klimanørd programmer’, som bliver bragt i oktober og november på DR1. Samtidig uddeler CONCITO, FDB, Danmarks Naturfredningsforening og Eksperimentarium 50.000 gratis skolebøger om klima til mellemtrinnet i folkeskolen. Til at følge op i klasserne uddannes 100 klimaambassadører som en del af en klimaambassade. Ønsket er at udvide initiativet til virksomheder og ungdomsuddannelserne i såvel Danmark som resten af Europa.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Om forfatteren

Billede af Malene Freudendal-Pedersen

Malene Freudendal-Pedersen

Mobilitetsekspert, cand. techn. soc. PhD
Se Malene Freudendal-Pedersen's profil

Seneste indlæg

Back to top-da