Når vi siger bæredygtighed…

Ja, hvad mener vi så egentlig i Bæredygtige Byer? Det arbejder vi stadig på at komme med et godt bud på. Først og fremmest tager vi udgangspunkt i det bæredygtighedsbegreb, som The World Commission on Environment and Development (WCED) offentliggjorde i rapporten "Vor fælles fremtid" - også kaldet Brundtland rapporten. Rapporten blev offentliggjort i 1987 og var den første til at fokusere på globale bæredygtighed. Målet var at igangsætte:

”en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”

Brundtland rapporten problematiserede samspillet mellem de menneskelige samfund og det naturlige miljø, med fokus på de institutionelle, økonomiske, økologiske og sociale aspekter. Den lagde grundlaget til The Earth Summit i 1992 i Rio. Her skabtes Rio deklarationen som også inkluderer Agenda 21, oftest set implementeret som Lokal Agenda 21. I 2002 kom Johannesborg deklarationen som bygger videre på Brundtland rapporten og Rio deklarationen med særligt fokus på bekæmpelse af fattigdom.

Bæredygtighedsprincipper med fokus på byudvikling
Spørgsmålet, om hvordan vi kan arbejde konkret med bæredygtig byudvikling, har været på dagsordenen i de sidste 20 år. Der er derfor flere bud på, hvordan bæredygtighed og byudvikling skal hænge sammen. Her kan vi nævne Aalborg Charteret, som blev til da Aalborg by og EU Kommissionen i 1994 tog initiativ til den første fælles europæiske konference om bæredygtige byer. Aalborg Charteret er et sæt af fælles visioner og intentioner for lokal bæredygtig udvikling, der specificerer en europæisk tilgang til realiseringen af Lokal Agenda 21. Et andet eksempel er Hannover principperne, som blev skrevet som udgangspunkt for den internationale design konkurrencer til EXPO 2000. Hannover principperne omformulerede spørgsmålet om bæredygtighed og knyttede det til det bebyggede miljø i ni erklæringer om værdi og rammer for design. Derudover findes også Melbourne principperne, som blev formuleret på en international UNEP workshop i Melbourne, Australien i 2002. Melbourne princippernes vision er at fremme skabelsen af miljøvenlige, dynamiske og bæredygtige byer, hvor folk respekterer hinanden og naturen, til gavn for alle. Fælles for alle deklarationerne og principperne er, at de leverer et grundlag, som lokale embedsmænd kan bruge til at gennemskue de strategiske konsekvenser af de beslutninger, der er truffet på statsligt niveau, og overføre dem til handling i deres by.

Målet med de nævnte principper er at hjælpe byer og bystyrer rundt om i verden med at skabe bæredygtige byer. De skaber rammerne for samarbejde på forskellige niveauer og for at engagere lokalsamfund. De nævnte eksempler er blot en lille håndfuld af de initiativer, der findes på bæredygtighedsområdet. [og som netop gennem deres spredning og forskellige fokus områder, viser hvor svært det kan være at tale om bæredygtighed som et håndfast konkret begreb. Brugen af ordet varierer alt efter begrebsligt ståsted og social, økonomisk og miljømæssig fokus] Dermed er bæredygtighed ikke et homogent entydigt begreb, men et komplekst og svært håndterbart begreb, der i praksis kun er enighed om på et helt overordnet plan.

I praksis er begrebet bæredygtighed til enhver tid eller kontekst, aktivt konstrueret til det aktuelle formål eller den konkrete situation. Det gælder også for Bæredygtige Byer, dog på baggrund af et ønske om at samle og bruge eksisterende viden….men mere om det senere