Vancouver skyline, 25. marts 2007, af BratoDB, Flickr Creative Commons
Bæredygtighed

Vancouver Ecodensity Charter: Grønne byer, der er værd at leve i

I 2006 lancerede Vancouver by initiativet EcoDensity (bæredygtig tæthed). Initiativet blev fulgt op af et EcoDensity Charter (en vedtægt), der forpligter byen til at gøre miljømæssig bæredygtighed til et primært mål i alle byplanlægningsprocesser - på måder der også støtter billige boliger, der er værd at leve i.


Vancouver lovprises ofte som en af verdens bedste byer at leve i med sin placering mellem de canadiske Rocky Mountains og Stillehavet. I en årrække har byplanlæggere arbejdet sig hen imod en by med en høj befolkningstæthed. På trods af dette har Vancouver – som de fleste andre nordamerikanske byer – en høj indvirkning på miljøet. I dag har Større Vancouver 2,1 millioner indbyggere og et ecological footprint (miljøfodspor) svarende til 6,7 hektar per indbygger. Det ecological footprint der er til rådighed per indbygger er kun 1,8 hektar, og dermed er Større Vancouvers ecological footprint næsten 300 gange større end dets geografiske område. Dette er dog ikke udsædvanligt for nordamerikanske byer af tilsvarende størrelse.

De største bidragydere til Vancouvers ecological footprint er transport samt byggeri, vedligeholdelse og drift af bygninger. En højkvalitetsfortætning, EcoDensity, opfattes som vejen frem for at reducere byens ecological footprint.

Kompakte byer anvender mindre land til at huse flere mennesker og dermed reduceres presset på regionen i relation til byens udbredelsesområde. En kompakt by placerer mennesker tæt på butikker, job, bekvemmeligheder og services, hvilket betyder at flere ture foretages til fods, på cykel eller med offentlig transport i stedet for i bil. Kompakte samfund kan også skabe forskellige grønne systemer, såsom distriktsenergi, der er billigere at opføre. Og kompakte bygninger gør det muligt at dele ressourcer som energi og vand.

Idéen bag EcoDensity kan illustreres som en trehjulet cykel, der symboliserer de tre hjørnesten i bæredygtighed: Økonomi, retfærdighed og miljø. Den trehjulede EcoDensity-cykels drivhjul er miljømæssig bæredygtighed, imens sidehjulene, der sikrer balancen og muligheden for bevægelse er levedygtighed og prisbillighed. 

Vancouver byråd har iværksat EcoDensity-programmet gennem en konsultationsproces, der har inkluderet EcoDensity Fair (en messe) , Speaker series (en seminar række), adskillige workshops for at evaluere udviklingen og løbende kommunikation gennem EcoDensity-hjemmesiden. Under udfærdigelsesprocessen af EcoDensity Charteret afholdtes en serie workshops og offentlige møder. Den 10. juni, 2008 stemte Vancouver Byråd enstemmigt for at indføre EcoDensity Charteret.

En række EcoDensity-initiativer er blevet besluttet og to initiativer – ’Rezoning Policy for Greener Buildings’ (relokeringspolitik for grønne bygninger) og ’Rezoning Policy for Greener Larger Sites’ (relokeringspolitik for grønne og større byer) – er med det samme blevet iværksat af byrådet.

Inspiration fra Vancouver:
Otte søjler, der støtter en bæredygtig by:
1: Et komplet lokalsamfund inden for gåafstand
2: Et bæredygtigt transportsystem
3: Grønne bygninger
4: Fleksible åbne områder
5: Grøn infrastruktur
6: Et sundt fødevaresystem
7: Faciliteter og programmer for lokalsamfundet
8: Økonomisk udvikling

Få mere information hos planetizen

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Tjek det her

Case: Amsterdam: Urban akupunktur skaber nyt liv i forstad

Fra monofunktionelt boligområde til multifunktionelt forlystelsescenter

Fact/Quote

Ladcyklen er meget populær i København. 6 % af alle husstande har en ladcykel og 22 % af disse bruger den som erstatning for en bil.
Cykelregnskabet 2008, Københavns Kommune

Back to top-da