Rio deklarationen har det sociale aspekt af bæredygtig udvikling som omdrejningspunkt og understreger, at mennesket har ret til et sundt og produktivt liv i harmoni med naturen.

Delhi, iStock
Bæredygtighed

Rio deklarationen: Retten til udvikling

Rio deklarationen er et lille dokument, der blev produceret på FN’s konference for miljø og udvikling i 1992. Det består af 27 principper, der definerer menneskers ret til udvikling og deres ansvar for at beskytte det fælles miljø. Agenda 21 er et andet vigtigt resultat fra samme konference.


 Rio deklarationen erklærer at den eneste måde, hvorpå vi kan opnå en langsigtet økonomisk fremgang er ved at knytte økonomisk vækst til miljøbeskyttelse. Nationer må derfor skabe et nyt og retfærdigt globalt partnerskab, der involverer regeringer, befolkninger og samfundets nøglesektorer og forme internationale aftaler, som varetager interesserne på vegne af det globale miljø og udviklingssystem.

Rio deklarationen genbekræfter og bygger videre på deklarationen fra FN’s klimakonference i Stockholm i 1972. 179 af verdens statsledere deltog i FN’s konference i Rio.

Agenda 21, ofte refereret til som Lokal Agenda 21, er et vigtigt resultat fra FN’s konference for miljø og udvikling (UNCED) i Rio, også kaldet Rio Earth Summit. Agenda 21 er en plan for, hvordan verdens fremtidige udvikling kan realiseres økonomisk, socialt og miljømæssigt fornuftigt og bæredygtigt.

UNCED i Rio understregede, at man ikke længere kan håndtere den miljømæssige, økonomiske og sociale udvikling uafhængigt af hinanden. Under Rio topmødet blev der udformet flere internationale traktater og aftaler omkring emner som globale klimaforandringer, biologisk diversitet, afskovning og ørkendannelse. Derudover består Rio deklarationen af fundamentale principper, som nationer kan basere fremtidige beslutninger og politikker på ud fra et hensyn til implikationerne ved socioøkonomisk udvikling. 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater


Tjek det her

Case: Akureyri: Fra Affald til Resource

Al el og varme i byen Akureyri på Island stammer fra vedvarende energikilder. "Fra Affald til Resource" hedder projektet og omhandler klassificering af organisk affald og effektiv kompostering ved hjælp af et centralt komposteringsanlæg. Projektet er det største af sin art i Europa.

Fact/Quote

”Vejtransporten står i øjeblikket for 74% af den totale CO² udledning fra transport.”
Transport and its infrastructure, Ribeiro, K. et.al. (2007)

Back to top-da