Hannover principperne: Bæredygtigt design

Hannover principperne blev egentlig til som information til de internationale designkonkurrencer ved EXPO 2000 i Hannover, Tyskland. Principperne skulle tages til efterretning af designere, planlæggere, regeringsledere og fagfolk, der arbejdede med at fastsætte prioriteter for det bebyggede miljø. Målet var, at principperne ville hjælpe med at danne fundamentet for en ny designfilosofi, der kunne danne grundlag for fremtidens udvikling af bæredygtige byer. Dokumentet består af ni principper, der fremhæver forholdet mellem miljø, natur og jordens indbyggere.

William McDonough og Michael Braungart formulerede principperne og var blandt de første til at tage fat på de fundamentale idéer om bæredygtighed, design og det bebyggede miljø. De anerkendte vores afhængighed af naturen og foreslog et nyt forhold, der inkluderer vores fælles ansvar for at beskytte den. Dette resulterede blandt andet i bogen Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things (2002). Cradle to cradle tankegangen søger at skabe produktionsteknikker, der overgår ren effektivitet og som er fri for spild. Den overordnede idé er, at de produkter vi producerer enten vender tilbage til naturen eller fuldstændig genskabes som nye produkter.

Hannover principperne genovervejede spørgsmålet om bæredygtighed og relaterede det til det bebyggede miljø i ni principper, der blev fremsat som et værdisystem og som en ramme for design. I stedet for at bevæge sig ind i en ophedet diskussion med personer og institutioner på diverse sider af miljødebatten inviterede Hannover principperne til at overveje alternativet i at designe produkter og institutioner, der vender produktionsargumentet om og arbejder ud fra en øko-effektiv fremgangsmåde, cradle-to-cradle design.