Cradle to Cradle – En bedre fremtid
I 2002 offentliggjorde Michael Braungart og William McDonough ’Cradle to Cradle’-manualen. Heri opridser de en konkret metode til at forbedre design, således at det forbedrer i stedet for at ødelægge miljøet. Bogen er et resultat af deres livslange arbejde med at skabe fremtidssikrede produkter, bygninger og byer.
Cradle to Cradle er en holistisk økonomisk, industriel og social produktionsmåde, der søger at skabe systemer, som både er effektive og ikke generer affald. Det modellerer industriel produktion efter naturens processer, hvor materialer opfattes som næringsstoffer, der cirkulerer i sunde og sikre økosystemer.
Cradle to cradle er baseret på livscyklusanalysen og er skabt af biolog Michael Braungart og arkitekt William McDonough. I 2002 lancerede de bogen Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things, som er en programerklæring med præcise anvisninger for Cradle to Cradle design.
Den overordnede idé bag Cradle to Cradle er at affald er lig mad. Det betyder, at alle produkter skal kunne vende tilbage til klodens livscyklus som næringsstoffer. Lige så vigtig er produktionsprocessen, der indebærer brug af vedvarende energi og energieffektivitet, effektiv anvendelse af vand og efterfølgende høj vandkvalitet samt indførelse af strategier for socialt ansvar.
"Forestil dig en verden, hvor alle de ting vi producerer, bruger og forbruger give næring til natur og industri, hvor vækst er godt og menneskelig aktivitet genererer og styrker det økologisk fodaftryk." (Braungart & McDonough 2002) [Vores oversættelse]
Cradle to Cradle produkter skal efter endt levetid kunne skilles ad og blive til enten biologiske eller tekniske næringsstoffer. Biologiske næringsstoffer er dem, der efterfølgende kan indgå i ny produktion eller komposteres. Tekniske næringsstoffer er ikke-komposterbare materialer, der kan cirkulere uendeligt inden for lukkede industrielle kredsløb, uden at de får en dårligere kvalitet eller forurener, når de bliver til nye produkter.
Certificeringen af Cradle to Cradle produkter sker gennem Braungart og McDonough’s firma MBDC, der hjælper virksomheder i implementeringsprocessen. Cradle to Cradle certificering giver virksomheder håndgribelige værktøjer til troværdigt at måle resultaterne af miljømæssigt intelligent design og hjælper kunderne med at købe og specificere produkter, der søger at opnå en bredere definition af kvalitet.
Cradle to Cradle er ikke begrænset til industrielt design og fremstilling, men kan anvendes til f.eks. bymiljøer, bygninger og sociale systemer. Modellen er blevet gennemført af flere virksomheder, organisationer og regeringer over hele verden. I Danmark er der skabt en dansk forening, Vugge til Vugge, der har til formål at udbrede ideerne bag Cradle to Cradle. Se interview med William McDonough hvor han fortæller om Cradle to Cradle - fra produkter til byer.




Kommentarer
Indsend kommentar