Cittaslow har til mål at genopdage aspekter ved bylivet ved at skabe plads til ”det gode liv” med fred i sindet, et bæredygtigt miljø og kvalitetsmad, -musik og -bygningskultur

Rom, 7. juli 2007, af Henning Thomsen, Sustainable Cities
Bæredygtighed

Cittaslow: Prioriterer livskvaliteten

Cittaslow er et voksende netværk af mindre byer, der arbejder for at opretholde livskvaliteten i byerne. Bevægelsen blev grundlagt i Italien i 1999 af Carlo Petrini og er inspireret af slow food-bevægelsen, som Petrini også er grundlægger af. Slow city-konceptet handler om at beskytte miljøet, promovere lokale varer og producere og bevare det unikke ved hver enkelt by.


Cittaslow-bevægelsen har til mål at genopdage aspekter ved bylivet ved at skabe plads til ”The good slow life” med fred i sindet, et bæredygtigt miljø og kvalitetsmad, -musik og –bygningskultur. Cittaslow Charteret blev skabt og senere signeret af Carlo Parlo Petrini, der er Bras borgmester, sammen med borgmestrene fra Greve i Chianti, Positano og Orvieto. Cittaslow er en sammentrækning af det italienske ord citta= by og det engelske ord slow= afslappet. 

Cittaslows mål omfatter en forbedring af livskvaliteten i de mindre byer, imens en homogenisering af de større byer modstås. Cittaslows kerneværdier er at prise og støtte kulturel mangfoldighed og det unikke ved en by og dens bestanddele. Konceptet handler om at beskytte miljøet, at promovere lokale varer og produktion samt undgå den ensformighed, der hjemsøger alt for mange byer i den moderne verden. Det handler om at vise omsorg for den by man bor i og de mennesker, der lever og arbejder i den, eller som kommer på besøg.

Et medlemskab af Cittaslow er åbent for byer med et indbyggertal under 50.000. Byen indvilliger i at arbejde mod et sæt mål, der forbedrer livskvaliteten og byen skal bestå en prøve før den accepteres i Cittaslow-netværket. For at kvalificere sig til et medlemskab skal en by normalt score minimum 50 procent i en selvvurderingsproces holdt op imod sættet af Cittaslow-mål og dernæst ansøge om optagelse i det relevante nationale Cittaslow-netværk. Der er nu 11 lande med nationale Cittaslow-netværk, imens andre lande arbejder på at sætte deres egne nationale netværk op. De deltagende byer betaler et årligt gebyr for medlemskabet.

Ydermere har Cittaslow-organisationen støttemedlemskaber for offentlige instanser, virksomheder og byer, der støtter Cittaslows hensigter og mål, men som ikke er kvalificeret til selv at blive Cittaslow.

Kommentarer

Svendborg er Danmarks første og hidtid eneste Cittaslow kommune. Det bør optræde her på siden. Se hjemmeside!

Hej Jan, ja, enig. Vi har desværre ikke haft tid og mulighed for at skrive casen, men tak for opfordringen.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <ul> <ol> <li> <h3> <h4> <hr> <hr/> <p> <img> <br> <br/> <br /> <table> <tbody> <tr> <td> <sub> <sup>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Citater

"Genudvikling og genbrug er prioriteter i stedet for modernitet og sanering for forandringens skyld", Cittaslow Charter, 1999.


Tjek det her

Blogindlæg: Byudvikling - kun for de aktive?

Skaber vi kun arkitektur og byrum til de fysisk aktive? Hvad med resten af befolkningen?

Fact/Quote

”Gødning er den største kilde (38%) til CO² udledninger fra landbruget. Dyrehold er den næststørste kilde og står for 31% af landbrugets CO² udledninger.”
Stern Review, 2006

Back to top-da