Bæredygtig byudvikling – netværk

I vores arbejde med bæredygtighed - heriblandt netværksguiden til bæredygtig byudvikling - har vi valgt at inddele bæredygtighed i specifikke emneområder (energi, transport, social etc.). Man kunne argumentere, at vi ved at splitte feltet op på denne måde underminerer den holistiske tankegang, der ligger i bæredygtighedsbegrebet. Vi har dog valgt at gøre sådan ud fra en anerkendelse af, at der vil være forskellige politiske og virksomhedsmæssige dagsordener, der fordrer en specifik indgangsvinkel til et specifikt problem.

Vor fælles fremtid
Udgangspunktet for Bæredygtige Byer’s arbejde er det holistiske bæredygtighedsbegreb, som blev skabt af Brundtland Kommissionen med udgivelsen af rapporten ’Vor fælles fremtid’ i 1987. Rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og lancerede en omfattende indgang til bæredygtighed, som omfattede de sociale, økonomiske, politiske/institutionelle og miljømæssige aspekter. Målet for Brundtland kommissionen var at vise vejen til en fremtidig udvikling:

”som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” Brundtland rapporten (1987)

Et holistisk bæredygtighedsbegreb indebærer således en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske. Dermed udelukker bæredygtighedsbegrebet muligheden for kun at fokusere på f.eks. miljø, da hele ideen er at tænke i helheder. Bæredygtighedsbegrebet udmærker sig ved at tage hånd om samspillet mellem forskellige processer og er en erkendelse af, at verden består af gensidige afhængigheder. I praksis vil der dog være emneområder, der har en tungere vægtning af enten det økonomiske, miljømæssige eller det sociale.

”Vi er fanget I et uundgåeligt netværk af gensidige afhængigheder bundet sammen i en fælles skæbne. Alt, der påvirker den enkelte direkte, påvirker alle indirekte.” Dr. Martin Luther King (1963)[egen oversættelse]

Helhedsforståelsen som udgangspunkt
Det holistiske bæredygtighedsbegreb er siden 1987 blevet brugt og videreudviklet. På verdensplan har vi bevæget os fra en mere snæver tilgang til bæredygtighed, som primært har fokuseret på global opvarmning til en bredere bekymring i forhold til byernes tilstand, det globale miljø, ressourcemangel mm. Brundtland-rapportens definition af bæredygtighed udstikker en filosofi om en overordnet forståelse og nogle principper, som giver mulighed for at virkningsfulde underdefinitioner kan blive udformet indenfor denne brede ramme. Bæredygtighed er altså et komplekst begreb, som der i praksis kun er enighed om i forhold til de generelle og helt overordnede principper.

Med denne viden in mente er det afgørende for vores arbejde i Bæredygtige Byer™ at sætte fokus på det holistiske perspektiv og viden om gensidige afhængigheder som en overordnet ramme for at tænke og implementere forskellige dimensioner af en bæredygtig byudvikling. Du kan læse mere om bæredygtige byers tilgang til bæredygtighed her.